Med styr på økonomien styrker du dit overblik.

På dette forløb får du grundlæggende og afgørende viden om skat, moms, regnskab og alt det andet, der måske kan virke uoverskueligt, når man lige har startet virksomhed. Du får også redskaberne til at arbejde videre med dine egne tal, så du kan komme i gang med at fakturere, bogføre og budgettere.

Forløbet er for alle danske iværksættere, der enten stadig er på idé-stadiet, eller hvis virksomheder er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.

Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage. 

Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:  

Du ønsker dig et køligt overblik over din forretnings nøgletal og økonomiske forpligtelser. Du ønsker at få styr på alt det grundlæggende en solid økonomistyring kræver. Vi giver dig et overblik, der er i øjenhøjde med dine ressourcer, ambitioner og passion – et overblik du kan handle på. Efter endt forløb vil du kunne forstå og arbejde med: 

  • Virksomhedsformer og de økonomiske forpligtelser ved at have en virksomhed.
  • Skatteregler og skattemæssige fradrag. Momsregler, momsangivelse og momsafstemning.
  • Fakturering – til både danske og udenlandske kunder – samt budgetter og bogføring.

Din guide på vejen fra god idé til god forretning 

Regnskabsskolen har flere års erfaring med bogholderi i endnu flere brancher, men med særligt fokus på iværksættere. Også når det kommer til formidling af viden, der kan gøre dig til boss over budgettet. 

Workshopforløbet finder sted følgende dage:

13-09-2022 17.00 - 19.00  Online
20-09-2022 17.00 - 19.00  Online
27-09-2022 17.00 - 19.00  Online
04-10-2022 17.00 - 19.00  Online
Iværksætterdanmark

Forløbet er en del af Iværksætterdanmark. Iværksætterdanmark bliver finansieret af EU's Socialfond, og for at sikre at projektet gør sit bedste og leverer det tilbud til de danske iværksættere, skal du som deltager udfylde en række EU-dokumenter. De skal underskrives med NemID, og det er påkrævet, at alle dokumenter udfyldes og underskrives. 

Se alle IværksætterDanmarks aktuelle forløb.

13. september 2022 17:00 -
04. oktober 2022 19:00
Online
Gratis
Frederik Müntzberg
fkm@ehhs.dk
30108087
Tilmelding åbner 01-08-2022