Borgmester Jørn Pedersen, Jobcenter Kolding og Business Kolding inviterer til dialogmøde, hvor fokus er på manglende arbejdskraft.
Kolding er begunstiget med vækst og fremgang, og i kølvandet på dette kommer manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Samtidig hermed har vi boligområder i Kolding, hvor beskæftigelsen ikke helt er fulgt med opsvinget. Her er der et oplagt potentiale at tage fat på.
På dialogmødet vil vi se på muligheden for at benytte de kompetencer, vi allerede har ”i vores baghave”, til at få dækket det aktuelle arbejdskraftsbehov. Og stik imod hvad mange tror, er der faktisk masser af god arbejdskraft at sætte i spil.
Hvordan kan vi hjælpe jer til yderligere vækst?
Skovparken og Munkevænget rummer mange muligheder for at understøtte en fortsat vækst i Kolding - her har vi mange kvalificerede ledige, der er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Kolding Kommunes virksomheder har tidligere været på job-date med mange ledige kvalificerede kandidater med stor succes – kom og hør en virksomhedscase, der viser, hvordan vi sammen kan finde løsninger på mangel på arbejdskraft, og lad os tage en drøftelse om hvordan vi hjælper dig.
Morgenmad og netværk
Velkomst
V/ Borgmester Jørn Pedersen
Den gode historie & hvordan vi kan få flere af dem
V/ Borgmester Jørn Pedersen og Jobcenterchef Jakob Gudbrand
Afrunding og tak for i dag
V/ Borgmester Jørn Pedersen