Fynske Bank Startup Lab er en intensiv iværksætterkonkurrence for personer og teams med en spændende forretningsidé eller nystartede virksomheder med behov for at tilpasse deres forretningskoncept og styrke forretningsmodellen.

Fynske Bank Startup Lab tilbyder et struktureret forløb for nye og kommende iværksættere med en innovativ forretningsidé - og så har du mulighed for at vinde præmiesummer sponsoreret af Fynske Bank.

Forløbet tager udgangspunkt i Lean Startup-modellen, der er en iterativ tilgang til at arbejde med nye koncepter og forretningsmodeller.

Som deltager kommer du igennem en række workshops med fokus på intensiv udvikling af din forretning. Imellem workshops har du mulighed for sparring med udvalgte erhvervspersoner og fagprofessionelle fra Business Koldings rådgiver- og mentornetværk.

Du kommer til at arbejde med udvikling og kvalificering af din forretningsidé, styrke forbindelsen til dine kunder og få en bedre forståelse for finansiering og økonomien. Sammen med de øvrige deltagere får du et spændende netværk og inspiration fra andre opstartsvirksomheder. 

Forløbet afsluttes med et pitch-event for et dommerpanel bestående af særligt udvalgte erhvervsprofiler, der udvælger de mest lovende startup-koncepter. 

- Vi har brug for flere nye vækstvirksomheder i Syddanmark. For os er samarbejdet med Business Kolding en fantastisk mulighed, for at kunne bidrage til udviklingen af nye virksomheder i Kolding. Vi får skabt en attraktiv ramme, hvor iværksættere kan mødes og udvikle deres ideer i samarbejde med mentorer og det lokale erhvervsliv, siger Morten Skov, filialdirektør i Fynske Bank.

Forløbet er gratis og konkurrencen er åben for deltagere fra hele landet. Man ansøger om deltagelse ved at udfylde en motiveret ansøgning. Tilmeld dig vores nyhedsmail eller følg med på vores arrangementsside

Læs artiklerne om de tidligere vindere Safesprayer og Roico:

Safesprayer vandt iværksætterkonkurrencen og 75.000 kr. 

Roico og malerobotten løb med prisen

 

Vinderne fra Fynske Bank Startup Lab 2023.