Billund ErhvervsFremme og Business Kolding er gået sammen og har udviklet et fælles arrangement, som giver et indblik i hvad strategisk design er, og hvorfor det i dag er blevet et punkt på mange virksomheders dagsordener.

For mange handler design blot om at få ting til at se smukke ud, men design er meget mere end det. Design er at forandre og skabe nye muligheder, design er en proces, og strategisk design er et redskab som kan hjælpe med alt fra produktudvikling til den interne organisation og sikring af virksomhedens kurs i fremtiden.

Ved dette arrangement har du mulighed for at høre mere om, hvad strategisk design egentlig er, og hvad du kan bruge det til. Du vil få konkrette eksempler på, hvordan man kan bruge strategisk design både i virksomhedsopbygning, markedsføring, organisation og produkt, fra virksomheder som har gjort dette med succes.

Program
12.00

Registrering og let frokost

12.30

Velkomst
v/ Direktør Morten Karlsbjerg, Billund ErhvervsFremme

12.35

Hvad er Strategisk Design?
v/ CEO Thit Juul Madsen, D2i - Design to Innovate
Strategisk brug af design handler om at anvende designmetoder og værktøjer, og her er D2i eksperter. Thit Juul Madsen fortæller mere om, hvad disse metoder er, og hvordan man kan bruge dem til at skabe vækst.

13.00

Strategisk Design i LEGO koncernen
v/ Senior Vice President Ulrik Gernow, LEGO Group
Ulrik Gernow der arbejder med produkt- og marketingudvikling i LEGO, vil fortælle om, hvordan man i LEGO anvender design og designmetoder helt fra idé og produktudvikling til salg og service, og hvordan dette styrker forretningen og konkurrenceevnen.

13.45

Strategisk Design – Hands on
v/ CEO Per Holm, BlueKolding
BlueKolding, som var nomineret til Danish design Award 2016, er Koldings miljø-, energi- og klimaselskab. Deres ”blue thinking” koncept gør, at de kontinuerligt må udvikle og forbedre, og til dette gør de også brug af strategisk design. Hør mere om hvordan fra CEO Per Holm.

14.15

Pause

14.30

Strategisk design til markedsføring og forretningsudvikling
v/ Marketing manager Katja Ramsing, Zebicon
Virksomheden Zebicon, som arbejder med 3D scanning og industriel måleteknik, har gjort brug af strategisk design i mange aspekter, og Katja Ramsing vil her sætte fokus på, hvordan strategisk design kan bruges i både markedsføring og forretningsudvikling, også i en mindre virksomhed.

15.00

Brug af Strategisk Design som iværksætter
v/ Iværksætter Annette Møller Therkelsen, NORD – Urban Gourmet Food
For NORD Gourmet og Annette Møller Therkelsen har strategisk design gennemsyret hele processen i opstart og udvikling af virksomheden. Hør mere om hendes proces, og hvordan hun bruger strategisk design som iværksætter.

15.25

Afrunding

19. maj 2016
kl. 12:00 - 15:30
Refborg
Buen 6
7190 Billund
Gratis
No-show-fee på kr. 500,- opkræves ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før arrangementsstart.

Arrangementet er afholdt.

Susanne Qvist
sqv@billund.dk
+45 2423 2624
Sidste tilmelding d. 16. maj 2016