Du og din virksomhed er hermed inviteret til workshop, hvor du kan få indflydelse på, hvordan Kolding Kommune skal indsamle genbrug og give det videre.
Fremover skal alle borgere og virksomheder have lige adgang til det genbrug der bliver indsamlet på de danske genbrugspladser. Derfor har vi allerede lavet en undersøgelse blandt kommunens borgere, og nu vil vi gerne høre din mening. På den måde kan vi sammen finde ud af, hvordan vi laver områder til aflevering og afhentning af genbrug der giver mening - både for jer, borgerne og driften i Redux - Affald og Genbrug.
Genbrug og den grønne omstilling har aldrig været vigtigere, og derfor skal genbrug spille en endnu større rolle i det danske samfund. Det har Folketinget vedtaget i en ny lov, der skal sikre, at de mange ting, der hvert år bliver smidt ud eller roder på lageret i stedet kan være til gavn for dig selv og andre.
Det er op til hver enkelt virksomhed, om hvem der kan deltage, da genbrug er relevant for alle fra direktøren til indkøberen og pedellen. Af hensyn til både program og plads, er der dog kun plads til én repræsentant fra hver virksomhed eller organisation. Der er plads til 40 personer på hver af de fire workshops.