Grøn omstilling er en samfundsmæssig nødvendighed, som kræver en indsats og bidrag fra alle aktører og erhvervslivet i Kolding. Samtidig skaber EU’s lovgivning på bæredygtigheds- området ringe i vandet, som på forskelligvis rammer både store og små virksomheder.

Sammen om at stimulere grøn omstilling og ESG
Business Kolding bistår lokale virksomheder i at lykkes med deres ESG-indsatser. Vi understøtter virksomhedernes arbejde, og klæder dem på til bæredygtig omstilling og cirkulær økonomi med den rette viden og værktøjer. Vi faciliterer samarbejde med fokus på Co2-reduktion, ressourceforbrug, biodiversitet og social ansvarlighed.

Har du har brug for individuel sparring eller rådgivning – så kontakt forretningsudvikler Niels Arne Lauridsen, så finder vi ud af, hvordan du og din virksomhed kommer videre.

Business Kolding Go Green
Business Kolding Go Green er et gratis tilbud til alle virksomheder i Kolding Kommune, der vil arbejde med grøn omstilling og ESG – uanset om I er godt i gang eller først lige ved at tage hul på processen.

I samarbejde med eksperter og fagfolk tilbyder Business Kolding Go Green en bred palette af aktiviteter inden for ESG og grøn omstilling, herunder inspirationsmøder, workshops, 1:1 sparring og netværk, der gør det nemmere at tage næste skridt.


Erhvervshus Sydjylland
Erhvervshuset i Vojens tilbyder sparring til din virksomheds grønne omstilling og bæredygtighedsinitiativer; workshops og tilskudsmuligheder. Erhvervshusets medarbejdere besøger Business Kolding flere gange om måneden og afholder sparringsmøder med lokale virksomheder. Kontakt os, hvis du vil vide mere om Erhvervshusets tilbud eller booke en tid med en erhvervskonsulent. 


Virksomhedsguiden.dk
På virksomhedsguiden kan du få tips og ideer til hvordan du kan arbejde med grøn omstilling. Blandt andet finder du beregningsværkstøjet for måling af virksomhedens CO2-udslip. Vi synes siden er god inspiration – men kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål, som du ikke finder svaret på på linket herunder...


Grøn omstilling og ESG i Kolding Kommune
Kolding Kommune er ambitiøs på den grønne omstilling og ESG - både internt og eksternt. Kommunen har vedtaget en bæredygtighedspolitik, der understøtter, at bæredygtighed ikke blot er et tilvalg, men et grundvilkår i Kommunens arbejde og beslutningsprocesser. Er du nysgerrig på kommunens arbejde med bæredygtighed, er du velkommen i Bæredygtighedshuset på Kolding Bibliotek, der siden maj 2021 har været et knudepunkt for kommunens arbejde bæredygtighed og grøn omstilling. Stedet fungerer som et samlingssted, hvor borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger og Kolding Kommune sammen sætter skub på den bæredygtige omstilling.