Storytelling handler om at SKABE en fortælling – Storydoing handler om at VÆRE fortællingen. Vil du blive bedre til at fastholde dine kunder og følgeres opmærksomhed og gøre dem mere loyale?
Storydoing handler om at være fortællingen og samle kundernes og virksomhedens branding i ét.
Du bliver præsenteret for en række virksomhedscases samt forskellige værktøjer til at få den gode idé til events, kreative koncepter og til hvordan du kan skille dig ud fra dine konkurrenter.
Du lærer:
- hvordan du involverer kunderne direkte i dit brands aktiviteter
- hvordan du involverer dine kunder i konkrete oplevelser, så de skaber deres egne minder og historier
- hvordan personlig interaktion mellem brandet og kunden kan styrke loyaliteten og tilknytningen.
Vi skal ikke bare fortælle historier. Vi skal skabe dem.
Underviser
Tanja Marek har i mere end 25 år arbejdet med marketing, kommunikation og events hos bl.a. BMW Import, Lemvigh-Müller, Buchreitz-Jensen A/S og Fuglsangcentret. Hun har ydermere været bladchef og ansvarshavende redaktør på Vamdrup Ugeblad. Fokus har altid været på at finde og skrive den gode historie.
I dag er hun ansat ved Business Kolding, hvor hun blandt andet skriver artikler om Koldings virksomheder til nyhedsbrevet, og så driver hun virksomhederne Idunivers.dk og IDlaboratoriet, der beskæftiger sig med henholdsvis events og kommunikation.
Marketing à la Carte
Marketing à la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I syv serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.