Du får en introduktion til hvilke muligheder, der kan være for at sælge serviceløsninger, skræddersyet til kundernes behov.
Hør, hvordan Egatec A/S, Fyns Kran Udstyr A/S og BSV Krantilbehør A/S har udviklet og indført nye produktservices og hvordan de høster en række gevinster i form af øget omsætning, indtjening og en større binding til kunderne. Du bliver klædt på til at kunne beslutte, hvordan du tage det næste skridt i udviklingen af din serviceforretning. Hør også hvilke erfaringer, forsker P.hD Troels Christian Andersen, BTECH, AU Herning har gjort med forskning i serviceinnovation. Direktør Karsten Friis Hansen, Nexttech vil guide dig igennem en spændende rundtur i laboratoriet, som er spækket med udstyr der kan forarbejde 3D print og AM.
Hvad er servitization?
Servitization – integrationen af services og produkter i samlede forretningskoncepter – er allerede en central, global drivkraft i omstillingen af fremstillingsindustrien. Tendensen kan kun forventes at accelerere i fremtiden. Forskningen peger på, at der er et stort uforløst økonomisk potentiale for virksomheder i at tænke services ind i deres kerneforretning. Servitization kan i udgangspunktet antage mange forskellige former, som typisk har det til fælles, at det er koblingen mellem produktet og services – dvs. den samlede løsning – der er afsættet for forretningsmodellen. Produkt-service-koncepterne kan eksempelvis bestå i:
- After-sales services i forlængelse af produktsalg, fx oppetidsgaranti, vedligehold og helpdesk. Smart services, fx via autonome, intelligente produkter, der selv kan adressere fejl og/eller træffe beslutninger på vegne af kunden, herunder også outsourcing af funktioner.
- Digital overvågning af produktet i realtid, f.eks. via IoT, smartphones mv., der kan give kunden og/eller producenten besked om f.eks. uforudsete hændelser eller ændringer i funktionsevne.
- Platformsbaserede forretningsmodeller, hvor produktet udelukkende er en platform for at levere services til kunden og hvor betalingsmodellen er abonnements- eller aktivitetsbaseret.
- Cirkulære forretningsmodeller, hvor virksomheder eks. genanvender eller forædler spildprodukter, eller take-back modeller, hvor forældede produktmodeller løbende erstattes og genanvendes.
Flere danske virksomheder har allerede introduceret produkt-service koncepter som et integreret element i deres tilbud. Det gælder eksempelvis Kamstrup, Novozymes, Grundfos, Radiometer, Brüel & Kjær og Haldor Topsøe. Men potentialet er langt større – ikke mindst for industrielle SMVer. For SMVerne er udfordringen imidlertid ofte, at kompetencerne og kapaciteten til at hæve sig over den daglige drift og tænke i servicekoncepter varierer betragteligt.
Registrering og morgenbrød
Velkomst
v/ Lars Bo Frederiksen, Business Kolding, Jan Hyldal, Haderslev Erhvervsråd og Klaus Arnegaard, UdviklingVejen
Introduktion
v/ Andrew Hoff, Servitize.DK
Kort introduktion til Industriens Fonds nye satsning.
Forskeroplæg
v/ PhD Troels Christian Andersen, BTECH, AU Herning
Hvad får virksomheder ud af at arbejde med servitization, hvordan skaber de serviceforretning? AU BTECH har i flere år fulgt udviklingen hos virksomheder, der arbejder med serviceinnovation.
Rejsen mod en mere datadreven serviceafdeling
v/ CEO Flemming Jensen og salg- og marketing Jasna Lagumdzija, BSV Krantilbehør A/S
Fra tanke til serviceløsninger. BSV Krantilbehør er den første virksomhed, som har gennemført et transformforløb i Servitize.dk
Kaffepause og netværk
Rejsen mod en mere datadreven serviceafdeling
v/ CEO Mads Nychel, Egatech A/S
Fra produktleverandør til ”pay as you pack” koncept ændrer vores forretningsmodel fundamentalt og den måde vi tilgør kunderne- det stiller store krav til virksomhedens kompetencer, data/IOT løsning og ændrer den måde virksomheden arbejder med salg og service.
Fokus på optimering gav en ny forretning
v/ CEO Carsten Møller Sørensen, Fyns Kran Udstyr A/S
Hvordan vi har gjort, og hvad det har betydet for vores forretning.
Hvordan kan man deltage som virksomhed
v/ Susanne Damgaard, Servitize.DK
Afslutning og frokost
Introduktion til Nexttech
v/ Direktør Karsten Friis Hansen, Nexttech
Karsten Friis Hansen vil give os en guidet rundvisning i 3D laboratorierne.
Mulighed for individuel dialog med personer fra Servitize.dk