Jeg elsker service – ÆGTE SERVICE, men i virkeligheden handler det slet ikke om service. Det handler om at skabe en levende begejstring, om at være generøs og forære det hele væk – servicen altså!

Med mere end 33.000 servicetimer i blodet ved Jakob Rais, hvad han taler om. Kom og oplev ham, når Business Kolding inviterer til foredrag om service på Hotel Vamdrup.

Jacob Rais er tredje generation hotelmand med service i blodet. Han er opvokset på Hotel Vamdrup, hvor han flere gange om dagen hørte sætningen ”alt kan lade sig gøre” – og hver gang sagt med et smil. Siden har Jacob bl.a. været hoteldirektør på Hotel Skt. Petri, men er nok mere kendt fra rollen som medvært på TV2’s seersucces ”Danmarks dejligste badehoteller” og ”Danmarks dejligste slotshoteller”.

Foredraget ”Jeg elsker service – ægte service” er en autentisk kærlighedshistorie om, hvordan man drager omsorg for sine kunder, og hvorfor det er så fedt at være en gæstgiver… om at være ægte og om at forvandle det ordinære til noget ekstraordinært. Om at elske det man laver, og ikke være bange for at vise det til hele verden.

Jacob Rais udfordrer under foredraget gerne deltagerne på god service. Service er ikke noget, vi giver. Service er noget, vi er. Og når vi er det, kan vi berige og inspirere hele verden.

”Begejstring er det første skridt, i forvandlingen fra det ordinære til det EKSTRAORDINÆRE”.

Program for aftenen
18.30

Sandwich og en øl/vand

19.00

Velkomst og foredrag
v. Jacob Rais

19.45

Pause 

20.00

Fortsat foredrag og evt. spørgsmål
v. Jacob Rais 

20.45

Tak for i aften

19. april 2017
kl. 18:30 - 20:45
Hotel Vamdrup
Torvet 1
6580 Vamdrup
75,-
Tanja Sørensen Marek
tamar@businesskolding.dk
60776027
Køb din billet senest den 18. april 2017