Business Kolding inviterer i samarbejde med Kolding Kommune til dialog og workshop om udviklingen af Kolding Havn.
Formålet med mødet er at få input fra erhvervslivet, som skal indgå i arbejdet med en ny politisk vision for udviklingen af Koldings havneområder.
Dagsorden
- Præsentation og dialog om baggrund, proces og fakta om havnen
- Workshop om udvikling af havnen
- Fælles opsamling
Baggrund for mødet
Den 18. december 2019 underskrev Byrådets partier og løsgænger en hensigtserklæring vedrørende udviklingen af Koldings havneområder.
Hensigtserklæringen indeholder tre punkter
- Det er fortsat hensigten, at erhvervshavnen, by og fjord bindes sammen i en udvikling af havneområdet.
- Havneområdet udvikles med boliger, erhverv, kultur og rekreative områder, hvorved der bliver mere by og grønnere havn.
- En grøn og bæredygtig udvikling af havneområdet sker på baggrund af dialog med interessenter og i en åben dialog.
På baggrund af denne hensigtserklæring gennemføres i løbet af de kommende måneder en dialogproces. Hovedtemaerne for dialogprocessen er ’mere by og grønnere havn’. Input fra dialogprocessen vil blive brugt i arbejdet med en ny politisk vision for udviklingen af Koldings havneområder.
Hele den politiske hensigtserklæring kan læses her
Du har mulighed for at følge udviklingen af Koldings havneområder ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på www.kolding.dk/havneudvikling