Power Up hjælper dig med at skabe den bedste start for din nye virksomhed.
Power Up er for dig der er ved at starte eller lige har startet virksomhed og som:
- ønsker at sætte dine kompetencer i spil på en ny måde
- søger et professionelt netværk, sparring og inspiration
- mangler værktøjer til at drive din virksomhed på baggrund af gode beslutninger, sparring og inspiration
DU FÅR:
- et gennemtestet forløb af 9 moduler
- individuel business sparring og hjælp til at opbygge din virksomhed
- praktisk orienteret viden og værktøjer
- et udvalg af valgfag
- netværk af andre nyopstartede virksomheder
Forløbet er bygget op omkring en række moduler, som veksler mellem oplæg, gruppearbejde og individuelle opgaver. Hvert modul er hands-on og praktisk orienteret, hvor du får udviklet din virksomhed ved hjælp af peer-to-peer læring. Du får adgang til et team af inspirerende undervisere med teoretisk og praktisk erfaring samt business sparring med en rådgiver efter eget valg.
MÅLGRUPPE:
Power Up er målrettet kreative iværksættere, uanset om du arbejder med livsstil, interiør, mode, accessories, oplevelser, nichefødevarer, nye digitale løsninger, bæredygtige koncepter eller medieproduktion fra kogebøger til fotografi og grafisk design.
Du kan deltage selvom du ikke har et CVR-nummer, og hvis du har haft CVR-nummer mellem 0-1 år. Der er plads til 20 deltagere, så send din ansøgning nu ved at udfylde tilmeldingen herunder. Interviews afholdes løbende.
Der hold startes i både Kolding og Sønderjylland.
NB! Der afholdes også Tankestrøm i Kolding den 21. og 22. maj. Tankestrøm er for dig der har en spirende idé, og som gerne vil undersøge, om der er basis for at arbejde videre med tankerne om at starte egen virksomhed.
PROGRAM:
Forløbet starter 28. maj 2019 i Pakhuset i Kolding og afsluttes i september 2019.
Download foreløbigt program (forbehold for ændringer)
28. maj kl. 9-17 |
KICK-OFF |
|
3. juni kl. 9-15 |
EFTERSPØRGSEL |
|
11. juni kl. 9-15 |
DIT MARKED |
|
17. - 21. juni |
BUSINESS SPARRING |
|
25. juni kl. 9-15 |
KONCEPTUDVIKLING |
|
13. aug. kl. 9-15 |
PITCHTRÆNING |
|
20. aug. kl. 9-13.30 |
HVERDAGSLEDELSE |
|
3. sept. kl. 9-15 |
PRISSÆTNING OG BUDGET |
|
9. - 13. sept. |
BUSINESS SPARRING |
|
17. sept. kl. 9-17 |
TAKE-OFF |
|
24. sept. kl. 9-15 |
NÆSTE SKRIDT |
DU BETALER:
Du betaler et deltagergebyr på 1.950 kr. inkl. moms for materialer samt forplejning. Prisen kan holdes så lav, da projektet støttes EU Socialfond og Syddansk Vækstforum.
Derudover betaler du med din tid og dit engagement i form af timeregistrering og ved at indlevere udvalgte virksomhedsdata.
Forløbet er inkl. fuld forplejning under modulerne i form af morgenbrød, frugt, frokost med dagens lune ret, salater og brød, samt eftermiddagsforfriskning og kaffe/te/vand hele dagen. Evt. forplejning til valgfag betales ved tilmelding til disse.
ANSØGNING OG OPTAGELSE:
Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi kontakte dig og invitere dig til et interview. Ved interviewet får du mulighed for at præsentere dig selv, stille spørgsmål og afstemme dine forventninger. Samtidig får vi mulighed for at høre lidt mere om dig og dine drømme og ønsker for din virksomhed.
Interviewet varer ca. 30-60 min. og arrangeres på forhånd.
Interviewet skal sikre, at forløbet er det rigtige for dig og samtidig vil vi gerne sikre, at du er motiveret for at bruge den nødvendige tid og energi på at deltage i forløbet. Ambitionen er, at holdet vil syde af dynamik og udvikling.
SPØRGSMÅL?
Har du spørgsmål til forløbet, optagelsesproceduren eller er du tvivl om Power Up er noget for dig? Så kontakt koordinator Tina Nikolajsen på tlf. 2159 0221 eller e-mail tn@businesskolding.dk
BETINGELSER FOR DELTAGELSE:
Når du er optaget på forløbet forpligter du dig til at indlevere og opfylde 3 ting:
1. Registere og levere din tidsforbrug i form af timeregistreringer
Det forventes at du bruger cirka 40 timer om måneden til forberedelse og deltagelse på modulerne, business sparring og buddyordning, og du forpligter dig til at registrere dit tidsforbrug på forløbet og indlevere det til projektadministrationen.
2. Leverer information om din omsætning og antal samarbejdspartnere
Som deltager forpligter du dig til at oplyse din lokale koordinator om følgende økonomiske nøgletal for din virksomhed: Omsætning, Antal medarbejdere, Antal samarbejdspartnere. MEDSTRØM bruger dine økonomiske data som måleparametre og de behandles fortroligt.
3. Udfylder de løbende spørgsmål fra SDUs forsker team
MEDSTRØM-projektet følges af to forskere fra Syddansk Universitet(SDU), og gennem din deltagelse i projektet er du udvalgt til at bidrage til forskning og metodeudvikling, som vil komme andre iværksættere til gode. Du vil blive bedt om at besvare en kort række spørgsmål, som du modtager på mail, både før, under og efter din deltagelse i forløbet. Besvarelsen af disse spørgsmål er en betingelse for at kunne deltage i projektet. Svarene behandles naturligvis strengt fortroligt, og dit bidrag bliver anonymiseret inden for 14 dage efter din besvarelse.
Ved at udfylde ansøgningsskemaet, erklærer du dig indforstået med nævnte betingelser.
Power Up er en del af det EU-finansierede projekt MEDSTRØM, og Spinderihallerne er tovholder for forløbet.
Læs mere om forløbet og projektet på MEDSTRØMs hjemmeside.