Jobcenter Kolding og Business Kolding har tidligere inviteret en række af byens virksomheder på date med flygtninge og jobklare ledige med stor succes.

Flere virksomheder fandt nye medarbejdere ved arrangementet, og nu får du og din virksomhed igen muligheden. 

Vi har udvalgt 40 – 50 motiverede ledige koldingborgere, som brænder for at komme i arbejde. Det er vidt forskellige mennesker, der dog har det til fælles, at de er klar til at arbejde i din virksomhed – og vi er klar til at give dem en kort opkvalificering.

Så hvis din virksomhed står og mangler arbejdskraft i morgen eller inden for den nærmeste fremtid, er datingarrangementet en oplagt mulighed for enkel og hurtig rekruttering. For at gøre det endnu lettere, for dig og din virksomhed, har de ledige udarbejdet ”visitkort” med billede og en kort beskrivelse af sig selv. Vi fremsender visitkortene til dig, så du har mulighed for på forhånd at udvælge de kandidater, som du gerne vil i kontakt med til selve arrangementet. De ledige vil på samme måde forberede sig på at møde dig og din virksomhed.

Vi sørger for, at der står et bord klar til dig, hvor du kan lægge materiale og evt. opstille roll ups, og hvor du kan komme i dialog med de flygtninge og ledige, som er interessante for din virksomhed.

Læs mere og se program her

 

21. september 2017
kl. 08:00 - 09:30
Easyfood A/S
Albuen 39
6000 Kolding
Gratis
Tom Walther
tomwa@kolding.dk
79 79 47 81
Sidste frist for tilmelding er den 20. september 2017 til Tom Walther på tomwa@kolding.dk eller 79 79 47 81.