46% af samtlige søgninger på Google er lokale søgninger, hvor intentionen er at komme i kontakt med en lokal udbyder af et produkt eller service. Er din virksomhed synlig når dine kunder søger efter dine produkter, services eller branche?

Uanset om du ejer en virksomhed med en fysisk butik eller betjener kunder i et bestemt geografisk område, har du brug for lokal synlighed online.

Heldigvis elsker Google lokale virksomheder og med få ressourcer kan din virksomhed få maksimal synlighed online. 

Lokal SEO kan nemlig sikre, at din lokal virksomhed bliver mere synlig end de store landsdækkende kæder og nationale spillere - ja, selv Amazon får baghjul af lokal SEO, når de engang kommer til landet. 

På dagens møde går vi blandt andet gennem:

  • Forskellen på SEO og lokal SEO - og hvorfor du skal satse på det sidste
  • Lær de 3 vigtigste faktorer når det handler om lokal SEO
  • Google har givet dig ny hjemmeside, som er vigtigere end din gamle hjemmeside
  • Se hvordan du nemt optimerer din virksomheds Google Business Profile
  • Dette skal du have på din hjemmeside 

Hvem henvender dagens møde sig til:

Dig, der har en lokal virksomhed eller butik, som ønsker at blive mere synlig online, forstå konkurrencen eller bare forstå, hvordan søgemaskiner som Google fungerer på lokalt niveau.

Oplægsholderen

Brian Ebbesen er indehaver og SEO specialist hos SEOhaj, der hjælper virksomheder i ind- og udland med at blive mere synlige online og få større markedsandele.  

Brian har arbejdet med online marketing og SEO siden 2012, og er i dag specialist indenfor lokal SEO.

Marketing á la Carte

Marketing á la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I elleve serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.

 

Marketing á la Carte - fra menukortet

08. juni 2022
kl. 08:30 - 10:00
Pakhuset
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

Arrangementet er afholdt.

Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
21590221