Regnskabsskolen, IværksætterDanmark og Erhvervshusene præsenterer: Virksomhedsøkonomi for (kommende) genier. Online. 8 X 1,5 timer. Det foregår på mandage kl. 19.00 fra d. 21. september til d. 9. november.

Forløbet er en investering i dig og din virksomhed, så det koster kun din tid og virkelyst.

Med styr på økonomien styrker du dit overblik. Virksomhedsøkonomi er en kompliceret størrelse, men forløbet vil løfte dig afgørende i praksis, når det kommer til at bruge tal, kolonner og strategiske overvejelser til din fordel. Det er formidling i øjenhøjde, som nemt overvinder al ”talblindhed”, og afgørende viden for driften af din virksomhed. Efter endt forløb vil du kunne forstå og arbejde med:

  • Budgettering.

  • Skattemæssige forhold, moms og lønsumsafgift.

  • Bogføring.

  • Nøgletal, årsregnskab og selvangivelse m.m.

Dine guides på vejen fra god idé til god forretning
Regnskabsskolen er undervisning både for og om alle pengene. Mange års erfaring med bogholderi i endnu flere brancher, med særligt fokus på iværksættere. Også når det kommer til formidling af viden, der kan gøre dig til boss over budgettet. Du kan læse mere om Regnskabsskolen her.

Men nok om os, hvad med dig?
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:

Du ønsker konkrete værktøjer til at opbygge og udvikle din virksomhed og mere viden om alle områder af forrretning. På vores faglige kompetenceforløb får du alle de praktiske færdigheder, du skal bruge for at komme godt i gang og endnu bedre videre.

Krav for deltagelse
Projektet IværksætterDanmark bliver finansieret af EU's Socialfond, hvorfor der stilles nogle krav til din deltagelse. Du skal være indstillede på at skulle udfylde en række EU-dokumenter, der skal underskrives med NemID. Det første dokument som skal udfyldes og underskrives er et startskema. Du modtager startskemaet før første aktivitet. Det er påkrævet, at alle dokumenter udfyldes og underskrives.

Din virksomhed må ikke have et CVR-nummer der er ældre end 3 år ved projektstart.

Partnere
IværksætterDanmark er et samarbejde mellem alle landets Erhvervshuse med støtte fra Den Europæiske Socialfond.

21. september 2020 19:00 -
09. november 2020 20:30
Online på Zoom
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Emil Ødegaard
eoe@ehhs.dk
3168 4101