Få en bedre forståelse for, hvad et godt foto er, hvordan det laves og hvordan det bedst understøtter virksomhedens profil og brand.

Det er blevet utroligt nemt at tage og dele egne billeder eller alternativt at hente stockfotos. Få hjælp til at  højne kvaliteten af dine egne billeder og få en forståelse af hvad godt fotomateriale kan gøre for din markedsføring - f.eks. øger det din troværdighed og søgbarhed.

Hvordan kan fotomaterialet underbygge virksomhedens brand og storytelling? Og hvordan sikrer man at tilpasse sig de forskellige kanaler/medier og at fastholde en rød tråd ift. den øvrige markedsføring?

Oplægsholderen

Frank Cilius er 47 år og selvstændig fotograf siden 1998 i Cilius. Fotograferer primært pressefoto til billedbureauet Ritzau//Scanpix - og dermed de fleste danske medier – samt billeder til erhvervslivet.

Han har blandt meget andet fotograferet erhvervsledere, sportsfolk, politikere, kongelige og Præsident Barack Obama, da han i 2018 og igen i 2019 besøgte Danmark.

Han har desuden i en årrække været marketingchef i en dansk detailkæde.

Marketing á la Carte

Marketing á la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I ni serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.

Når du deltager på et af arrangementerne på menukortet, får du en invitation til Marketing á la Cartes LinkedIn-gruppe. 

Her vil vores dygtige oplægsholdere og spændende cases komme med ekstra ingredienser til din marketinggryde, og du får mulighed for online sparring med et fællesskab af andre marketinginteresserede. 

Marketing á la Carte præsenteres i samarbejde med projekt MEDSTRØM, der er finansieret af EU's Socialfond og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse

NB! Der er maks. plads til 25 deltagere på denne workshop. 

 

Marketing á la Carte - fra menukortet

09. oktober 2020
kl. 08:30 - 10:00
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
Gratis
No-show-fee på kr. 250 kr.,- opkræves ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før arrangementsstart.

Arrangementet er afholdt.

Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
21590221