Kom med, når Kongernes Samling Koldinghus og Foreningen Business Kolding inviterer medlemmer af Foreningen Business Kolding, handelsorganisationer og turismesamarbejdspartnere i Kolding kommune til at se og høre om det nye Koldinghus, der ved årsskiftet blev en del af Kongernes Samling og dermed i familie med Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet.
23. april 2021 åbnede H.M. Dronningen Kongernes Samling Koldinghus. Samme dag åbnede også to nye særudstillinger: ”Christian 5. – Konge, kriger og salvet af Gud” med kongelige skatte, som knytter sig til fortællingen om Christian 5. og hvoraf mange af dem forlader hovedstaden for første gang samt ”Dronningens Broderier”, som er blevet til på Kongehusets eget initiativ og viser cirka 100 af Dronningens private broderier for første gang nogensinde.
Som deltager ved arrangementet modtager du 2 fribilletter, så du efterfølgende kan besøge Koldinghus sammen med en ledsager (værdi: 250 kr.).
Velkomst
v/museumsdirektør for Kongernes Samling Thomas C. Thulstrup og daglig leder af Kongernes Samling Koldinghus Edel Clausen.
Rundvisning i de to særudstillinger
”Christian 5. – Konge, kriger og salvet af Gud” og ”Dronningens Broderier”.
Morgenkaffe og netværk
Tak for i dag
OBS! Begrænset antal pladser - fordeles efter først til mølle princippet.
Fremvisning af coronapas
Ved dette arrangement skal du fremvise coronapas samt ID, der viser:
- En negativt covid-19-test, der er højst 72 timer gammel (fra tidspunktet, hvor testen er taget)
eller - Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19
En gyldig test i forhold til coronapas er enten en kviktest eller en PCR test, og dermed ikke en hjemmetest.
Mundbind
Alle deltagere og alt personale skal bære mundbind når man bevæger sig rundt indendørs. Når du sætter dig, kan mundbindet tages af.