Business Kolding lancerer nu en række arrangementer, som vi kalder fredagsfif. Her kan du blive klogere på, hvordan du bruger de mange digitale og sociale medier til at ”sælge” din virksomhed og dine produkter, og på hvordan du skaber indhold, så du kan komme godt i gang.
Dette fredagsfif har fokus på hvordan du bruger din LinkedIn virksomhedsside professionelt.
En LinkedIn virksomhedsside kan du bruge til at brande din virksomhed. Du kan opnå synlighed og øget kendskab til dine produkter og ydelser.
Her kan du profilere virksomhedens kompetencer, fortælle virksomhedens historie, udsende nyheder – som medarbejderne kan dele, du kan lave jobopslag og præsentere virksomheden som en attraktiv arbejdsplads. Og så kan du bruge siden til leadgenerering til salgsarbejdet.
Business Kolding sætter fokus på LinkedIn virksomhedssider, hvor Henning Karlsen fra LinkedSocial vil komme og give en introduktion og inspiration til LinkedIn virksomhedssider, og vil fortælle om hvordan man kan arbejde professionelt med virksomhedens side på LinkedIn.
Registrering og morgenmad
Lær at bruge din LinkedIn virksomhedsside professionelt
v/ Henning Karlsen, LinkedSocial
- Hvordan bygger du din LinkedIn virksomhedsside professionelt?
- De nye funktioner på LinkedIn virksomhedsside gennemgåes
- Hvordan samarbejder LinkedIn virksomhedsside med medarbejdernes LinkedIn profiler?
- Hvordan samarbejder LinkedIn virksomhedsside med virksomhedens website?
Spørgsmål
Tak for i dag