Teknologisk Institut, Iværksætterdanmark, Erhvervshus Sydjylland og de lokale erhvervskontorer præsenterer: Personlige kompetencer - optimér dit potentiale. Fagligt kompetenceforløb. Online. 4 X 4 timer mellem d. 7/10 og 11/11.
Få overblik over dine iværksætterkompetencer og lær hvordan du bedst sætter dem i spil i forhold til din forretning, og bliv klogere på hvordan du kan styrke din forretning yderligere ved at bruge eksterne sparringspartnere og sammensætte det rette team.
Workshopforløbet er for alle danske iværksættere, som enten er på idé-stadiet, eller hvis virksomhed er stiftet efter d. 30/8/2016. CVR-nummer er altså ikke et krav.
Det er, bortset fra din tid og entusiasme, helt gratis at deltage.
Du vil helt sikkert få mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:
Du er boss i din egen forretning, og ønsker konkret og virksom viden om, hvordan du kan realisere dit forretnings-potentiale ved at udnytte dine egne samt udvalgte samarbejdspartneres kompetencer. Hvordan får du overblik over dine egne kompetencer og ressourcer, hvordan sammensætter du det rigtige team, og hvordan finder du samarbejdspartnere, der kan hjælpe dig med konkrete problemstillinger? Det får du overblik over på dette workshopforløb.
- Du får en konkret handlingsplan for hvordan du realiserer visionerne for din forretning.
- Du får indblik i, hvordan du kan sammensætte et team og bruge sparringspartnere såsom mentorer, investorer, advisory board, rådgivere eller bestyrelse til at styrke din forretning.
- Du får sparring på hvordan du omsætter din nye viden til praksis.
På forløbet får du mulighed for at arbejde med værktøjerne og metoderne i praksis og sætte dem i spil i forhold til din egen idé og forretningsplan.
Forløbet leder op til en masterclass for udvalgte iværksættere, som får mulighed for at arbejde dybdegående med deres egen forretning og få sparring på udfordringer og næste, bedste skridt til at realisere potentialet – personligt og forretningsmæssigt.
Din guide på vejen fra god idé til god forretning
Lene Grønning fra Teknologisk Institut er ekspert i forretningsudvikling og bæredygtig idéudvikling. Hun har tidligere været direktør for erhvervsnetværket Act NOW by Grundfoss. Hos Teknologisk Institut er hendes fokus på iværksættere og SMV’er og deres forretningsudvikling.
Workshops:
Iværksætterdanmark
Iværksætterdanmark bliver finansieret af EU's Socialfond, og for at sikre at projektet gør sit bedste og leverer det tilbud til de danske iværksættere, skal du som deltager udfylde en række EU-dokumenter. De skal underskrives med NemID, og det er påkrævet, at alle dokumenter udfyldes og underskrives.