Business Kolding, Designskolen Kolding, IDEA og SDU Erhverv inviterer til Business Brunch den 6. april 2016 kl. 8.45 - 11.45 på Syddansk Universitet i Kolding.

Under en uformel brunch kan du møde engagerede studerende, der ønsker at samarbejde med din virksomhed.

Mange virksomheder, som din, har allerede haft stor glæde og gavn af at have tilknyttet en studerende. Det kunne være til enten projektskrivning om en problemstilling i din virksomhed, i praktik eller i studiejob. Vi har inviteret studerende fra Syddansk Universitet og Designskolen Kolding, der ønsker et samarbejde, og her kan I mødes for første gang. Deltagelse er gratis, men der skal medbringes et aktivt opslag til studentersamarbejde.

Hvis du synes, det lyder interessant, kan vi sammen sætte et par ord på det samarbejde du ønsker. Du er velkommen til at kontakte virksomhedskonsulent Morten Weber på mow@sdu.dk eller 2117 8059.

Vi glæder os til at se jer.

Venlig hilsen

Business Kolding, Designskolen Kolding, IDEA og SDU Erhverv

Der har været en stor interesse fra virksomhedernes side, hvorfor fremtidige virksomhedstilmeldinger kommer på venteliste - kontakt Morten Weber fra SDU Erhverv på telefon 6550 7552 og hør nærmere. Virksomheder med opslag vil blive prioriteret.

06. april 2016
kl. 08:45 - 11:45
SDU Campus Kolding
Universitetsparken 1
6000 Kolding

Arrangementet er afholdt.

Morten Weber
mow@sdu.dk
2117 8059
Sidste tilmelding 1. april 2016
(Evt. opstilling fra kl. 8.00)