Business Kolding inviterer indenfor til oplæg, morgenbrød og netværk. Morgenens tema er Salg: Hvordan griber du salget an og får et ja tak fra dine kunder?

Uden kunder og salg, ingen forretning og virksomhed. Så enkelt er det egentlig – og så kompliceret og svært for mange alligevel.

For salg er vedholdenhed, knofedt, angstprovokerende for nogle og det er en vidt forskellig disciplin afhængig af, om man sælger en vare til slutkunder, til virksomheder eller en tjenesteydelse eksempelvis.

Men nogen skal sige ja til dig, for at der kommer livsvigtig omsætning i kassen.

Så hvordan griber man det an?

Michael Møller tager deltagerne igennem salgets faser og udfordrer deltagerne til at lave en konkret plan baseret på nogle af de enkle værktøjer, man kan bruge – selvom man synes, at salg kan være mægtig svært, fordi en drivende faktor for mange er angsten for nej’et fremfor sulten efter at lykkes og fokus på kundens ja tak.

 

Kurset er for dig, som søger inspiration og værktøjer til udviklingen af din virksomhed. 

Du har allerede en ide, men du skal videre på iværksætterrejsen og i gang med næste fase.

Efter oplægget er der mulighed for at deltage i Pakhusets fredagsmorgenmad. Her samles husets beboere til en halv times uformelt netværk over lidt lækkert morgenbrød. 

Oplægsholder

Michael Møller er en erfaren marketer, rådgiver og kommercielt stærk erhvervsprofil, der bl.a. har en fortid som direktør i Fleggaard/Dangaard-koncernen og nu rådgiver danske og tyske virksomheder om strategiske og kommercielle spørgsmål, store som små, ligesom han er medejer af en række start-ups.

Om Go'morn StartUp

Over 5 fredage sætter vi fokus på udfordringer, som både nye og kommende iværksættere møder. Du vælger selv om du vil tilmelde dig et enkelt eller alle 5 oplæg. Alle er velkomne, og du behøver ikke have oprettet CVR-nummer. 

Vi glæder os til at se dig, og husk: If you snooze – you loose

Program
08.00

Velkomst og præsentationsrunde

08.10

Oplæg om salg ved Michael Møller

09.30

Mulighed for fælles morgenmad med Pakhuset

10.00

Tak for i dag

Go'morn StartUps øvrige oplæg

02. december 2022
kl. 08:00 - 09:30
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

Arrangementet er afholdt.

Tanja Marek
tamar@businesskolding.dk
60776027