Få tips og tricks til hvad kan du gøre for at nå længere ud med dit Facebook-indhold. Der er både annoncering og organisk indhold på menuen.
Hvis du ønsker at nå et større publikum på Facebook, kan du denne morgen blive klogere på, hvordan du kommer i gang med at bruge Facebook strategisk i din marketingindsats.
Vi kommer bl.a. indenom:
- Facebooks Business Manager
Et gratis værktøj, du kan bruge til at samle alle dine aktiviteter tilknyttet Facebook ét sted. - Annoncekonto
Hvis du ønsker at markedsføre dine produkter eller dine ydelser på Facebook, skal du have oprettet en annoncekonto. - Strategi
Inden du springer ud i at annoncere på Facebook, er du nødt til at overveje, hvad du gerne vil opnå med din indsats på platformen, hvem er din målgruppe, hvordan bruger du dine ressourcer bedst og hvilket indhold/Tone of voice skal du bruge. - Facebook-flow
En bølge af annoncer, du kan målrette bestemte segmenter gennem Facebook. - Facebook Dynamic Product Ads:
Et effektivt annonceformat for dig som har en webshop.
Oplægsholderen
WeMarket er et digitalt marketing bureau med kontorer i Ikast, Holstebro og Kolding. WeMarket vil løfte marketing op i den digitale superliga, og deres ydelser omfatter bl.a. SEO, Google Ads, Facebook og marketing automation.
Marketing á la Carte
Marketing á la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I elleve serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.
Når du deltager på et af arrangementerne på menukortet, får du en invitation til Marketing á la Cartes LinkedIn-gruppe.
Her vil vores dygtige oplægsholdere og spændende cases komme med ekstra ingredienser til din marketinggryde, og du får mulighed for online sparring med et fællesskab af andre marketinginteresserede.
Marketing á la Carte præsenteres i samarbejde med projekt MEDSTRØM, der er finansieret af EU's Socialfond og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse.
NB! Der er maks. plads til 25 deltagere på denne workshop.