Dette er 2. webinar i dialog-processen om udviklingen af Koldings havneområde. Hør mere om havnens grønne strategi frem mod 2030.
Under overskriften ”Kolding Havn i nutiden med trædesten til fremtiden”, vil Kolding Havn vise en kort videopræsentation af havnen som den er i dag efterfulgt af en introduktion til fremtidens havn, herunder den grønne strategi, som sætter retning frem mod 2030, hvor havnen har sat sig som mål at være CO2-neutral.
Efterfølgende vil Anders Hvid bygge bro mellem business og teknologi. Han kalder sig selv futurist og vil i sit indlæg komme ind på ”at forstå fremtiden” samt illustrere nogle af de muligheder, som ny teknologi byder på, navnlig i relation til fremtidens havn i samspil med byen. Anders Hvid er medstifter af DareDisrupt, en nordisk tænketank med rådgivningsvirksomhed.
Webinaret er afholdt - men se videoen af det herunder