Interesserede inviteres til informationsmøde om NEXTTECH - 3D Print Center og stiftende generalforsamling af foreningen bag.
Som offentliggjort i Børsen, JV og Businesskolding.dk er Foreningen Business Kolding initiativtager til etablering af NEXTTECH, hvor virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forskere, leverandører og designere vil producere, innovere, forske og uddanne i et vidensmiljø omkring 3D Print.
Der etableres et 3D print produktions set up i fuld skala i IBCs bygninger på Tvedvej – som del af Campus Kolding, hvor dørene slås op i april/maj måned 2017. Virksomhederne får her adgang til produktionsfaciliteter og hinandens viden omkring 3D print.
Aalborg Universitet indgår i NEXTTECH som partner og skal være garant for, at den unikke viden, forskning, uddannelse og vidensopsamling er til stede for virksomhederne.
Du inviteres til informationsmøde om NEXTTECH og de muligheder, som set up’et rummer. Samtidig afholdes stiftende generalforsamling i foreningen bag, og efterfølgende vil der for de interesserede være mulighed for en tur forbi NEXTTECHs kommende lokaler på IBC.
Deltagelse er gratis og helt uforpligtende – og medlemskab er ikke en forudsætning.