Som bestyrelsesmedlem i dag er det vigtigt at have en solid indsigt i det komplekse arbejde, som bestyrelsen står overfor for at være i stand til at udvikle og vækste virksomhederne.
Business Kolding vil gerne bidrage til, at vi i Kolding-området får muligheden for at tilføre bestyrelserne i vores virksomheder en viden, som på lang sigt vil være med til at udvikle og vækste området.
Vi vil derfor give bestyrelserne i vores medlemsvirksomheder mulighed for at uddanne sig på en af de bedste uddannelser i Danmark. Vi har indgået et samarbejde med Scandinavian Executive Institute om at kunne deltage i et bestyrelsesforløb med opstart den 20. marts 2017 og til en særlig medlemspris for vores medlemmer. Normalpris 67.475 kr. – din pris 57.475 kr.
Uddannelsen belyser alle aspekter af bestyrelsesarbejdet, som fx risikostyring, corporate governance, værdiskabelse, lovgivning og effektiv beslutningstagning og giver kompetencerne til at spille dig selv på banen som et værdifuldt bestyrelsesmedlem.
Undervisningen tager afsæt i relevante teorier, modeller og cases, der danner udgangspunktet for en høj grad af videndeling og refleksion deltagerne imellem. Du vil efterfølgende stå med konkret viden, der giver dig indsigt i de mekanismer, der ligger bag interaktionen mellem bestyrelse, ejergruppe og ledelse. Du bliver samtidig klædt på til at bidrage proaktivt i beslutningsprocessen og forretnings- og strategiudviklingen.
Undervisningen er med andre ord direkte relaterbar til din rolle i bestyrelsen og gør dig i stand til at forstå, hvordan samspillet mellem bestyrelse og ledelse sikrer virksomhedens succes.
Du kan bestille yderligere materiale her