Hør Michael Nielsen fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center og Jens Roed Andersen, it-sikkerhedsekspert fortælle om aktuelle it-udfordringer i danske virksomheder, it-kriminalitet og tendenser indenfor it-sikkerhed anno 2019.
"Megatrends og tendenser indenfor cybersikkerhed anno 2019 - og hvad du selv kan gøre" ved Jens Heyn Roed Andersen, it-sikkerhedsekspert og certificeret etisk hacker
Jens vil se på de store linjer indenfor it-sikkerhed og give input til, hvad man som virksomhed kan gøre for at blive og forblive sikker.
- "Det svageste led i it-sikkerhed" ved Michael Nielsen, it-ingeniør fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3)
Michaels oplæg vil blandt andet handle om konsekvenser af brugeradfærd, og hvad man som virksomhed skal holde øje med. It-kriminalitet kan være svært at forholde sig til, og oplægget vil hjælpe med at gøre begrebet mere nærværende for jer som virksomhed.
Målgruppe
Målgruppen for arrangementet er små og mellemstore virksomheder. Arrangementet er relevant for såvel direktøren/(ejer)lederen som it-medarbejderen og kan danne grundlag for en relevant dialog omkring virksomhedens it-sikkerhed.