Hvordan kan man som virksomhed eller iværksætter tage socialt ansvar og samtidig få forretningsmæssig succes?
Det kan du høre mere om på dette informationsmøde, hvor du blandt andet kan møde Den Sociale Kapitalfond – Danmarks første sociale investeringsfond. Fonden stiller kapital og rådgivning til rådighed for virksomheder, som ønsker at skabe arbejdspladser til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Foreløbig har fonden haft et samarbejde med 46 virksomheder, herunder 2 lokale. Samarbejdet med investeringsfonden kan foregå omkringen investering, eller i et af fondens to udviklingsforløb for socialt ansvarlige virksomheder og iværksættere.
Investeringerne er typisk på op til 4 mio. kr. og kommer ofte i form af tålmodige lån til lav rente.
Det sociale Vækstprogram - er for etablerede virksomheder, der er klar til vækst. Her får udvalgte virksomheder sparring fra erfarne forretningsudviklere på både det strategiske og det operationelle niveau.
Social Start up - her får lovende iværksættere sparring, og de mest lovende får adgang til en årlig pulje på 2 – 3 mio. kr. samt intensiv rådgivning.
Informationsmødet henvender sig også til virksomheder og iværksættere, som bare gerne vil vide mere om emnet.