Er du advokat, arbejder du i et pengeinstitut eller er du revisor? Så kom med, når Business Kolding og Væksthus Syddanmark holder morgenmøde den 14. december.
2018 har været et spændende år i erhvervsfremmesystemet, ikke mindst pga. den nye erhvervsfremmelov . Hvordan ser vi den fremtidige erhvervsudvikling i Kolding? Hvilke muligheder er der for jer som rådgivere? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med at vækste området og skabe et stærkt erhvervsliv.
Kom til informationsmøde og hør Business Koldings Administrerende Direktør, Morten Bjørn Hansen, fortælle hvordan han ser den fremtidige erhvervsudvikling i kommunen og hør om de aktiviteter, I med fordel kan henvise jeres kunder til.
I kan ligeledes opleve vækstkonsulent, Torben Buch, fortælle hvor og hvordan jeres kunder har mulighed for at finde medfinansiering til deres udviklingsprojekter - hvorefter Mads Stubgaard-Schmidt kommer nærmere ind på Innovationsfonden, og de specifikke programmer der findes i dette regi.
Sluttelig kan I høre hvordan Aguardio oplevede deres møde med rådgivere og finansiering i deres opstart.
Morgenmad & netværk
Velkomst
V/ Erhvervsdirektør, Niels Erikstrup Mortensen, Danske Bank
Business Kolding 2019
V/ Adm. Direktør Morten Bjørn Hansen, Business Kolding
Medfinansiering af vækstvirksomheder
v/ Finance Specialist Torben Buch, Væksthus Syddanmark.
Innovationsfondens muligheder
V/ Regional Program Officer Mads Stubgaard-Schmidt, Innovationsfonden
Erfaringer ved iværksætterrejsen
V/ CEO Thomas Munch Laursen, Aguardio
Afrunding
V/ Adm. Direktør Business Kolding, Morten Bjørn Hansen
Tak for i dag