Business Kolding inviterer indenfor til oplæg, morgenbrød og netværk. Morgenens tema er Markedsanalyse: Hvordan lærer du dit marked, dine kunder og dine konkurrenter bedre at kende, og hvordan kan du bruge denne viden i din idé- og forretningsudvikling?

Markedsanalyse er noget alle kan lave, og et godt markedskendskab kan spare din virksomhed for både spildt energi, tid og penge. Jo bedre du kender dit marked, dine kunder og dine konkurrenter, desto bedre klædt på er du ift. udvikling og markedsføring af dine idéer og koncepter. 

På 1,5 time stiller vi skarpt på hvordan du laver markedsanalyser og lærer dit marked bedre at kende. Vi ser bl.a. nærmere på:

  • Hvordan definerer du dit marked og sætter ambitionen for din markedsposition
  • Hvordan undersøger du om der er købevillige kunder til dit produkt / din ydelse?
  • Kundeinterviews: Hvorfor gætte sig til kundernes behov, når man kan spørge dem
  • Stemmer dine forventninger til markedet overens med dine resultater?
  • Konkurrentanalyse: Hvem er dine direkte og indirekte konkurrenter?
  • Hvordan bruger du din indsamlede viden i din forretningsudvikling og markedsføring?

Kurset er for dig, som søger inspiration og værktøjer til udviklingen af din virksomhed. 

Du har allerede en ide, men du skal videre på iværksætterrejsen og i gang med næste fase.

Efter oplægget er der mulighed for at deltage i Pakhusets fredagsmorgenmad. Her samles husets beboere til en halv times uformelt netværk over lidt lækkert morgenbrød. 

Oplægsholder

Michael Møller er en erfaren marketer, rådgiver og kommercielt stærk erhvervsprofil, der bl.a. har en fortid som direktør i Fleggaard/Dangaard-koncernen og nu rådgiver danske og tyske virksomheder om strategiske og kommercielle spørgsmål, store som små, ligesom han er medejer af en række start-ups.

Om Go'morn StartUp

Over 5 fredage sætter vi fokus på udfordringer, som både nye og kommende iværksættere møder. Du vælger selv om du vil tilmelde dig et enkelt eller alle 5 oplæg. Alle er velkomne, og du behøver ikke have oprettet CVR-nummer. 

Vi glæder os til at se dig, og husk: If you snooze – you loose

 

Program
08.00

Velkomst og præsentationsrunde

08.10

Oplæg om Markedsanalyse ved Michael Møller

09.30

Mulighed for fælles morgenmad med Pakhuset

10.00

Tak for i dag

Go'morn StartUps øvrige oplæg

16. september 2022
kl. 08:00 - 09:30
Pakhuset
Bornholm
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding

Arrangementet er afholdt.

Tanja Marek
tamar@businesskolding.dk
60776027