Kom med når Business Kolding Go Green netværket besøger Alfa Laval Kolding som er Alfa Laval-koncernens globale videncenter for væskehåndteringsudstyr.

Alfa Laval Kolding udvikler specialiseret procesudstyr til blandt andet medicinal- og fødevarebranchen, hvor høje hygiejnestandarder er afgørende. Alfa Laval i Kolding hjælper deres kunder med at optimere deres processer og nå deres bæredygtighedsmål og demonstrerer hvordan teknologi, innovation og bæredygtig udvikling kan gå hånd i hånd.

På virksomhedsbesøget får vi indblik i Bæredygtighedsrejsen i deres distributionscenter i Kolding, bl.a. ift. at minimere brugen af plastik.

Vi kommer også til at høre mere om Alfa Lavals fokus på cirkularitet i deres bæredygtighedsstrategi med konkret case om, hvordan de kan tage produkter retur til genanvendelse.

Der bliver plads til både dialog, kaffe og kage undervejs.

OBS. Tilmelding efter først-til-mølle, da der max er plads til 20 deltagere.

Business Kolding Go Green er et gratis netværk for medlemmer i Foreningen Business Kolding, som vil sætte fokus på grøn omstilling, FN’s verdensmål, bæredygtighed mm. i deres virksomhed. Netværket er både for virksomheder, der er godt i gang med deres grønne omstilling, og dem, der endnu ikke er helt så langt. Skal du være med? Tilmeld dig her.

02. oktober 2024
kl. 15:00 - 17:00
Alfa Laval
Albuen 31
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Niels-Arne Lauridsen
nal@businesskolding.dk
+45 2941 7132