Sommeren står for døren og det er nu tid til at komme rundt og se på nogle af de tilbud, som turister og borgere kan opleve i løbet af sommeren.
Sæsonen starter snart og det er tid til at komme rundt og se nogle af de attraktioner og oplevelser, som vi kan tilbyde vores gæster i Kolding kommune. Derfor inviterer vi nu receptionister, frontpersonale & servicemedarbejdere til årets Sommermøde på hjul torsdag d. 31. maj 2018.
Formålet er, at vi sammen kan give vores gæster den bedste oplevelse, anbefale hinanden og derved få vores gæster til at blive længere.
Hovedoverskrifterne for turen er
- Besøg og information ved 8 forskellige attraktioner
- Hvor er de forskellige attraktioner i Kolding placeret
- Nye tiltag på attraktionerne
- Arrangementer i sommerperioden
- Netværk med dine turismekollegaer
Tidsplanen bliver stram!. Der er beregnet 25-30 minutter til hvert sted, fra vi går ud af bussen, til den kører igen.
Mødes på Banegårdspladsen
Afgang til Sygeplejemuseet
Besøg på Trapholt
Besøg på Legetøjsmuseet i Christiansfeld
Besøg i Geografisk Have
Frokost
Besøg Kulturforum Würth
Besøg på Harteværket
Besøg i SlotssøBadet
Besøg på Koldinghus
Tak for i dag
Vi slutter dagen af med sidste stop på Koldinghus og forventer at være færdig ca. kl. 15.20. Efter oplægget på Koldinghus har I mulighed for at nyde udstillingen på egen hånd
Der er lagt op til en dag med vidensdeling og hyggeligt samvær blandt kolleger i turistbranchen. Vi sørger selvfølgelig for frokost og lidt godt til ganen i løbet af dagen.
Vi ser frem til en forrygende dag og opstart på den kommende sommer.
Hvis der er spørgsmål så skal I være velkommen til at kontakte Nina Haacke Hindbo på mail nh@visitkolding.dk eller telefon 2132 5717.