Er du 'etableret' iværksætter med en virksomhed der allerede har drift og kunder (max 8½ år gammel)? Er det nu, du skal udvikle din forretning, så virksomheden er klar til de store og små forandringer af markeder, vaner, kulturer og økonomier vi kigger ind i over de næste par år?
Det er din virksomhed, dit ansvar og dig der skal rykke på den - men du behøver ikke gøre det alene!
På forløbet Strømstyrke udvikler vi iværksættere/mikrovirksomheder i fællesskab og med hjælp fra særdeles professionelle undervisere og forretningsudviklere. Det har vi gjort i fem år, med over 300 virksomheder, som har brugt Strømstyrke til at stå stærkere, vokse og ofte også omstille deres forretning.
Fordi verden ser ud som den gør, har vi skruet op for fokus på den gode omstilling i efterårets version. For selvom nogle virksomheder er vokset og andre er skrumpet i løbet af forårets nedlukning - så kigger vi alle ind i nogle år, hvor den verden vi handler i og med ændrer sig. Og når verden ændrer sig hastigt, så udvikler den kloge virksomhedsejer sig selvfølgelig med - uden at kaste sine vigtigste fortrin ud med badevandet!
Forløbet løber over tre måneder og består af:
- To gange to dages 'arbejdslejr' på hotel, så du kommer helt ud af driften (og madlavningen :-)) og kan koncentrere dig 100% om udvikling og ikke mindst lære dine iværksætterkolleger rigtig godt at kende.
- Mindre halvdags-moduler online, med fokus på koncentreret fremdrift.
- En Business Læringsgruppe hvor du kommer helt i dybden, sammen med tre kolleger og en professionel forretningsudvikler.
Strømstyrke giver adgang til et fantastisk netværk af andre iværksættere. De fleste kommer fra Sydjylland og Fyn - men du er ligeså velkommen hvis din virksomhed ligger i andre dele af landet.
PRAKTISK
Pris: 3750 kr. ex moms, inkl. materialer, forplejning og overnatninger - resten betaler EU og Erhvervsfremmebestyrelsen hvis du registrerer den tid du bruger på det undervejs som din 'egenfinansiering'.
Du betaler i to rater, og først når din virksomhed er optaget.
De fysiske møder udover Arbejdslejrene på Trinity er ikke fastlagt endnu og planlægges ud fra den geografiske sammensætning af holdet.
Ansøgning: Når du udfylder ansøgningen her på siden, kan du vælge en tid til en samtale med os. Samtalen varer 30-45 min. og giver os mulighed for at kende din virksomhed, og dig mulighed for at få mere at vide om Strømstyrke. Efter samtalen beslutter vi - og du - om Strømstyrke er det rette forløb for dig og din virksomhed.
Valgfag: Sideløbende med Strømstyrke tilbyder Medstrøm en række valgfag (fx salg, markedsføring, sociale medier osv.) som du også kan benytte. De koster typisk 350 kr. pr dag.