Borgmester Jørn Pedersen, Jobcenter Kolding og Business Kolding inviterer til dialogmøde, hvor fokus er på manglende arbejdskraft.
Kolding er begunstiget med vækst og fremgang, og i kølvandet på dette kommer manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Samtidig hermed har vi boligområder i Kolding, hvor beskæftigelsen ikke helt er fulgt med opsvinget. Her er der et oplagt potentiale at tage fat på.
På dialogmødet vil vi se på muligheden for at benytte de kompetencer, vi allerede har ”i vores baghave”, til at få dækket det aktuelle arbejdskraftsbehov. Og stik imod hvad mange tror, er der faktisk masser af god arbejdskraft at sætte i spil.