Jobcenter Kolding og Business Kolding har tidligere inviteret en række af byens virksomheder på date med ledige med stor succes. Flere virksomheder fandt nye medarbejdere ved arrangementerne, og nu byder muligheden sig igen.
Med en lokal ledighed på 3,8% og en stadig stigende lokal efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft er jobdating en oplagt mulighed for at matche virksomhedernes behov for arbejdskraft med motiverede ledige.
Når du tilmelder dig og din virksomhed til arrangementet, kontakter vi dig for at høre mere om de kvalifikationer, der efterspørges, så vi kan matche de behov din virksomhed har for arbejdskraft.
Vi udvælger derefter 40-50 motiverede ledige koldingborgere, som brænder for at komme i arbejde. Det er vidt forskellige mennesker, der alle har det til fælles, at de er klar til at arbejde i din virksomhed – og vi er klar til at give dem en kort opkvalificering, såfremt det er nødvendigt.
Kaffe og morgenbrød
Mulighed for at opsætte roll ups m.v.
Velkommen til Alfa Laval A/S
V/ Ole Alsted, Change Manager
Velkommen til jobdating
V/ formand for Arbejdsmarkedsudvalget Poul Erik Jensen
Kort introduktion til de deltagende virksomheder
- præsentation af kvalifikationer der efterspørges
Dating mellem virksomheder og kandidater
Tak for i dag
Hvis din virksomhed står og mangler arbejdskraft i morgen eller inden for den nærmeste fremtid, er datingarrangementet en oplagt mulighed for enkel og hurtig rekruttering – ganske gratis. For at gøre det endnu lettere, for dig og din virksomhed, har de ledige udarbejdet et kort CV - et ”visitkort” med billede ogen kort beskrivelse af sig selv.
Vi fremsender visitkortene til dig, så du har mulighed for på forhånd at udvælge de kandidater, som du gerne vil i kontakt med til selve arrangementet. De ledige vil på samme måde forberede sig på at møde dig og din virksomhed.