Har din virksomhed brug for arbejdskraft til at løse opgaven med ESG-rapportering og klimaregnskab?
Torsdag d. 22. februar 2024 kan du møde din kommende bæredygtighedskoordinator, når vi inviterer til "speed-dating" mellem virksomheder og ledige, der har kompetencer indenfor ESG-rapportering og klimaregnskab.
Bliv en del af projektet
Job7, som er et samarbejde mellem alle jobcentre i Trekantområdet, har udviklet et opkvalificeringsprojekt for ledige akademikere eller fagfaglige, hvor de opnår kompetencer til at assistere virksomheder med at få udarbejdet ESG-rapportering og klimaregnskab.
Kursusforløbet er kombineret med praktik hos en case-virksomhed, og varer 10 uger, der veksler mellem praktik i virksomheden og teoretisk undervisning på IBA Erhvervsakademi Kolding, hvor de ledige opnår de 2 akademifag - ESG-rapportering og Klimaregnskab.
Den ledige er i praktik hos jer i 4 uger og I får derfor god mulighed for at lære hinanden godt at kende, og den ledige får arbejdet sig gradvist frem til et færdigt produkt, som kan implementeres efterfølgende.
Info og matchmøde
Til info- og matchmødet d. 22. februar får du mulighed for at møde alle de interesserede. Det vil foregå med speedsamtaler, og du kan her udvælge de pre-screenede ledige kandidater, du ser som et match til din virksomhed.
De ledige akademikere har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og vil også kunne byde ind på andre opgaver end blot den grønne omstilling.
Program
- Velkomst v/ Jobcenter, Job7-koordinatorer.
- Præsentation af kursusindhold V/Uddannelseschef Allan Klein Mikkelsen fra IBA.
- Kort præsentation af case-virksomheder.
- Speedsamtaler med kandidater.
- Matchmaking mellem den ledige og virksomheden
Læs mere om forløbet her.