Få hjælp til at gøre de bedste idéer inden for industriel robotteknologi til virkelighed.

Lær mere om, hvordan ROBOTT-NET kan tilbyde din virksomhed højt kvalificeret konsulentbistand uden omkostninger for dig - samtidig med, at du får syn for nutidens mest banebrydende robotteknologi i Teknologisk Instituts robotinnovationshal.

Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi har fornøjelsen af at være vært for det første af en række Open Labs afholdt på tværs af Europa.

Vi inviterer alle interesserede virksomheder, der enten udvikler automatiseringsteknologi eller anvender den industrielt, til at deltage, når vi sammen med vores europæiske kollegaer og øvrige samarbejdspartnere åbner dørene til laboratorierne.

Som led i projektet ROBOTT-NET har vi mulighed for at tilbyde virksomheder en voucher, der giver op til tre måneders omkostningsfri rådgivning omkring automatisering. Den mulighed vil vi fortælle mere om på dagen, hvor vi desuden tilbyder vejledning i udfyldelse af ansøgningsformularen.

PÅ DAGEN GENNEMGÅR VI DISSE HOVEDPUNKTER

  • Industri- og servicerobotter: Status på teknologien
  • Virksomhedscases: Fokus på den forskel, automatisering gør
  • Det europæiske perspektiv: Forskelle og ligheder i automatisering på tværs af landene.
  • Voucher Lab: Sådan ansøger du om tre måneders gratis sparring med
    ROBOTT-NETs udviklerteam.

Derudover vil der være mulighed for en rundvisning i Teknologisk Instituts robotteknologiske laboratorium.

11. maj 2016
kl. 09:30 - 15:00
Teknologisk Institut Odense
Forskerparken 10
5230 Odense M
Gratis
No-show-fee på kr. 500,- opkræves ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før arrangementsstart.

Arrangementet er afholdt.