Vil du undgå de fejltagelser, som andre iværksættere har begået? Så start med et gratis informationsmøde, som giver dig et godt udgangspunkt for at komme videre med din virksomhed.
Mødet er for alle og du får værdifuld information og værktøjer, der betyder, at du er bedre rustet til at komme i gang. Du får også introduktion til den hjælp, der findes for iværksættere.
Hvem kan deltage?
Informationsmøderne er for alle, der har en idé til at starte selvstændig virksomhed, uanset om det er 5 timer om måneden eller 70 timer om ugen, du regner med at skulle bruge på det.
Hvor langt skal jeg være med min idé?
Informationsmødet er typisk det første sted, du starter, når du overvejer, om du skal starte selvstændig virksomhed.
Hvad bliver gennemgået på mødet?
- Registrering af virksomheden, virksomhedsformer, skat og moms (SKATs webinar går mere i dybden med dette)
- Vigtigheden af kendskab til kunder, timing og fokus
- Hvad er forskellen på en forretningsplan og forretningsmodel - og bør du lave en?
- Hvordan du griber det professionelt an i banken
- Hvilke særlige tilladelser, godkendelser eller forsikringer du skal have
- Salg, markedsføring og konkurrenter
- Netværk
- Hvad du kan få af hjælp på dit lokale erhvervskontor
- Iværksætterkurser
- Hvordan du sikrer dig som selvstændig/a-kasseforhold
Koster det noget?
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Hvem holder møderne?
Informationsmøderne er en del af IVER-samarbejdet, der består af 5 kommuner i Trekantområdet. Møderne arrangeres af det lokale erhvervskontor, og du er velkommen til alle møder uanset hvilken kommune du bor i.
Hvor tit og hvor henne?
Møderne holdes på skift hos Business Kolding, Vejle Erhverv, Billund Erhverv, Haderslev Erhvervsråd go Udvikling Vejen. Se de næste datoer på IVER.dk.