Få indsigt i den moderne markedsførings tidsalder. Sig farvel til annoncer og brochurer og sig goddag til SoMe, Google Adwords, SEO og meget meget mere.
Digital markedsføring strækker sig over et utal af muligheder. Hvilke værktøjer skal du bruge og hvordan gør du det effektivt? Dette arrangement giver tre gode vinkler på digital markedsføring; forskeren, den digitale strateg og den professionelle.
Ankomst og morgenkaffe
1. Indlæg - Social Media Marketing – en overordnet strategisk tilgang.
V/ Svend Hollensen, Lektor hos institut for entreprenørskab og Relationsledelse, SDU
2. Indlæg - Den Digitale Strateg
V/ Helle Godt Thygesen, Head of Marketing hos Elbek & Vejrup
Pause
3. Indlæg - tips og tricks
V/ Thomas Bang, Reformator
Spørgsmål og diskussion
Tak for idag!
Om indlægsholderne:
Svend Hollensen er lektor i International Marketing ved Syddansk Universitet (Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse – IER – på Alsion i Sønderborg). Han underviser og forsker i, hvordan virksomheder kan udvikle deres kompetencer indenfor eksport og internationalisering. Han har udgivet flere lærebøger, bl.a. har han sammen med marketing guruen Philip Kotler begået udgivelsen Social Media Marketing: A Practioner Guide. I 2017 modtog han BHJ Fondens forskerpris.
Helle Godt Thygesen, Head of Marketing i Elbek & Vejrup har de seneste 8 år forestået den digitale transformation i marketing og er ansvarlig for den digitale go-to-market strategi, som skal understøtte den ændrede købsadfærd. Helle Godt Thygesen har tidligere været kommunikationsrådgiver på envision Reklamebureau og kontaktchef på bureauet Par. No1. Her har hun arbejdet med forbrugerindsigter, kvalitative analyser, konceptudvikling, forretningsudvikling og revitalisering af brands for kunder som Shoe-D-Vision, Storcenter Nord, Hjem-IS, Salling mv.
Helle vil komme ind på, hvordan man arbejder effektivt med digital strategi og bevarer overblikket, og hvorfor indsigtsbaseret kommunikation og indsamling af data til optimering af kunderejsen og kundeoplevelsen er afgørende i kampen om kunderne.
Thomas Bang har ejet og drevet virksomheden Reformator siden 2013. Hos Reformator brænder de for, at du kommer i mål med din opgave eller ide. Deres mantra er “Keep it simple – make it work” – forstået således, at det skal være let for dig at arbejde sammen med Reformator. Markedsføring skal ikke være mere besværligt end højst nødvendigt. Deres indre ild tændes af at levere godt design, klar kommunikation og skarpe linjer.
Dette oplæg vil holde fokus på, hvad du som virksomhed selv kan gøre, for at skabe en bedre synlighed i den digitale verden. Du skal gerne ende ud med nogle enkelte og simple tiltag, du selv kan implementere i virksomheden. Ønsket er, at du som ansvarlig for virksomhedens synlighed kan stå stærkere overfor alle de mange tiltag og tilbud som den digitale verden tilbyder - uanset om det er Google, Facebook, SEO, LinkedIn eller noget helt andet.