Vind 225.000 kr. til at BOOSTE din nye event i Trekantområdet. Trekantområdet Danmark søger initiativrige personer eller grupper med gode ideer til events i kultur- og idrætslivet i Trekantområdet.

Eventboost 2017 tilbyder et skræddersyet forløb for talentfulde kultur- og idrætsentreprenører, der vil udvikle sig som gode eventmagere. Forløbet består af to elementer: Mentorforløb og Konkurrence.

Frem til den 8. maj kan du indsende din event til konkurrencen. Eventen skal præsenteres i en kort film, hvor du fortæller:

  • Hvad går din event ud på?
  • Hvad er unikt ved din event?
  • Hvem skal nyde godt af eventen, og hvordan får du dem til det?
  • Hvad mangler du for, at eventen kan blive en succes?
  • Forklar hvordan din event kan bidrage vores fælles kulturliv.

En fag-jury med repræsentanter fra Trekantområdet, udvælger de event-ideer, der egner sig bedste til et videregående mentorforløb. De events, der går videre, får direkte besked den 11. maj 2017. Hvert udvalgte projekt modtager udviklingsstøtte på op til 10.000 kr.

Fra maj til september indgår de udvalgte projekter i sparringsforløb med mentorerne, der bl.a. omfatter Betina Følleslev ,Festivalleder, Spoken Word Festival, Odense, Bo Damgaard, Adm. Direktør FilmFyn og  Jakob Larsen, Direktør Dansk atletikforbund. 

I oktober præsenteres din event for en jury og vinderne udvælges. Den samlede præmiesum er på 225.000 kr., og vinderen af 1. pladsen modtager som minimum 150.000 kr.

Konkurrencens forløb

8. maj: Ansøgningsfrist
10. maj: Udvælgelse af deltagere
17. maj: Fælles Kick Off arrangement med mentorer og mentees
Maj – September 2017 indgår finalisterne i et tæt sparringsforløb med mentorerne.
2. oktober: Frist for indsendelse af finaleprojekter
5. oktober: Fremlæggelse af finaleprojekter for en fagprofessionel jury
11. oktober: Finale

Læs mere på Eventboost.nu

Trekantområdet Danmark står bag Eventboost 2017, der er støttet af EWIIs værdipulje

08. maj 2017 23:58 -
08. juni 2017 23:59
Trekantområdet Danmark
Kolding Åpark 1
6000 Kolding