Kom med til en inspirerende Business Bar i Skartved, hvor du får mulighed for at møde flere stærke medlemsvirksomheder og samtidig lære erhvervsområdet i Skartved bedre at kende.
Erhvervsområdet i Skartved rummer en række stærke og alsidige medlemsvirksomheder. Her finder man både industrielle specialister, tekniske virksomheder og internationale brands – alle med stærke kompetencer og dybe lokale rødder.
Til Business Bar i Skartved får du mulighed for at møde flere af områdets virksomheder, høre mere om deres arbejde og skabe nye relationer på tværs af brancher og fagligheder. Arrangementet sætter fokus på det lokale erhvervsliv og de mange kompetencer, der findes samlet i området. Det endelige program og hvilke virksomheder, der deltager som oplægsholdere, offentliggøres løbende.
Gensyn, gode snakke og nye forbindelser
BusinessBar giver dig god tid til at snakke med dem, du allerede kender – og til at møde nye mennesker, der kan give friske perspektiver og nye muligheder.
Foreningen Business Koldings netværksmantra hedder ”Tal med én, du ikke kender”. Det praktiserer vi til BusinessBar, og det er ofte her, de bedste samtaler opstår.
Alle medlemsvirksomheder er derfor velkomne til at tage en gæst med, for at vise, hvad netværket i Foreningen Business Kolding kan. Som ikke-medlem er du også velkommen til at tilmelde dig selvom du endnu ikke kender nogen i netværket.
Som ikke-medlem har du mulighed for at deltage i én BusinessBar i hvert kalenderår.
Ankomst
Velkomst
v/ Morten Bjørn Hansen
Mød medlemsvirksomheder i området
Bissenbakker Steel & Supply - en moderne maskinfabrik
Bissenbakker Steel & Supply er specialister i tyndplade produktion og råder over en topmoderne maskinpark. De har mange års erfaring indenfor bearbejdning af stål og andre materialer som rustfrit stål, varmgalvaniserede plade, aluminium, kobber og messing.
Flere virksomheder følger
Netværk hos Bissenbakker Steel & Supply
Tak for i dag
Stemningsvideo fra BusinessBar på Marinaen
