Er du studerende og har du entreprenante ambitioner? Made in Kolding inviterer løbende til iværksætterevents med spændende oplæg, fredagsbarsstemning, netværk og sprøde toner.

Der er forskellige fokus og virksomheds områder for oplægsholderne - ens for dem alle er dog, at de er uddannet i Kolding, beskæftiger sig med iværksætteri og gerne vil dele deres erfaringer.

Arrangementerne er gratis. Følg Facebook-siden for at være opdateret ift. de kommende arrangementer.

 

Oplægsholdere den 22. februar:

Casper Edens er i dag Partner i marketingbureauet SEO-Service.dk. Som 19-årig startede Casper sin egen virksomhed, ved navn Karat24, og har senere hen også startet et netværk for unge iværksættere. Dette resulterede i, at han i 2015 blev kåret til Årets Iværksætter i Kolding. I en forholdsvis ung alder, har Casper formået at skabe sin egen levevej. 

Med dybe rødder i Kolding har Helena Levison været på noget af en rejse, men hun vendte tilbage for at færdiggøre hendes Master på Designskolen Kolding. Her udvikler hun sit eget projekt til en startup inden for social impact, fordi hun er dybt overbevist om at vi kan gøre verden til et bedre sted, hvis bare vi engagerer os. Helena tager os med på sin personlige rejse med op- og nedture – hør om hendes personlige og dyrekøbte erfaringer, om hvordan det at følge sin mavefornemmelse godt kan være det rigtige, og hvordan man kan starte i Seest og ende i San Francisco...indtil videre. 

 

Made in Kolding præsenteres af Medstrøm i samarbejde med Studieby Kolding, Pakhuset og Business Kolding.

Projektet Medstrøm bringer praksisnær forretningsudvikling til kreative iværksættere og mikrovirksomheder i Region Syddanmark. Medstrøm er finansieret af EU Socialfond og Regionale Erhvervsudviklingsmidler.

22. februar 2017
kl. 17:00 - 20:00
Pakhuset
Sdr. Havnegade 7
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Amanda Adelborg Hedevang
amanh@businesskolding.dk
27838802