Erhvervsdating

Har din virksomhed opgaver eller ideer, som I ikke har tid til at gå videre med i dagligdagen? Måske kunne din virksomhed bruge et anderledes perspektiv på et område.

Erhvervsdating er et arrangement, hvor Koldings virksomheder får mulighed for at møde byens studerende face-to-face.

Formålet er …
at skabe grobund for et eventuelt samarbejde om projektskrivning, praktikophold og/eller studiejobs.

Uanset, hvilken af de tre der er fokus på, så bliver de studerende ofte tilknyttet områder inden for: markedsanalyser, kommunikation, design, udviklingsopgaver, kundeservice og -tilfredshed, bogføring, IT, personaleledelse, projektledelse, sprog, produktions-, økonomi- og kvalitetsstyring.

I Kolding er der omkring 5600 studerende, som er ved at tage en videregående uddannelse. Vi giver din virksomhed mulighed for at møde de studerende under uformelle rammer på uddannelsesinstitutionerne, hvor I i samarbejde med de studerende vil kunne indkredse interesseområder og eventuelt få samarbejdsaftaler i hus.

Vi tilbyder blandt andet erhvervsdating sammen med Syddansk Universitet, Designskolen og IBA.

Fordelene ved at samarbejde med studerende er …

  • Fleksibel arbejdskraft med stor faglighed og viden
  • Projektskrivning er gratis
  • Kontakt til fremtidige potentielle ansatte


Business Kolding tilbyder …

  • Formidling af arrangementet til studerende, hvori jeres firmanavn, logo og interesseområder er medtaget
  • Opstilling af stand, navne- og bordskilte
  • Den lokale presses deltagelse og dækning arrangementet