Tag en gæst med og vis hvad dit netværk kan! Foreningen Business Kolding inviterer både medlemmer og ikke-medlemmer til BusinessBar i Plinten, hvor Nykredit, Global Evolution og Andersen Partners Advokatfirma inviterer på rundvisning og netværk på tagterrassen.

Kom med ind bag dørene på Plinten, og mød tre medlemsvirksomheder der er naboer i den markante kontorbygning på Buen.

Dagens værter er:

Nykredit 

Nykredit er meget mere end Danmarks største realkreditinstitut.

Nykredit er en foreningsejet finansiel koncern, der kombinerer bank, realkredit, forsikring, investering og ejendomsmægler under ét tag – med det klare mål at skabe værdi for kunder og samfundet.

Efter købet af Spar Nord er Nykredit Danmarks tredje største bank og største realkreditinstitut.

I Kolding findes både Erhverv, Privat, Private-Banking og Landbrug - der er samlet mere end 70 mennesker tilknyttet huset.

Global Evolution
Global Evolution er en specialiseret investeringsforvalter inden for gældsinvesteringer i vækst- og fremvoksende markeder med fokus på innovative løsninger inden for statslig gæld og virksomhedsgæld i emerging markets.

Global Evolution blev grundlagt i 2007 og har i dag kontorer i Kolding, London, New York og Singapore. Virksomheden forvalter aktiver for ca. 14 milliarder amerikanske dollars, primært på vegne af internationale professionelle investorer.

Andersen Partners Advokatfirma
Andersen Partners er et full service erhvervsorienteret advokatfirma, der leverer juridisk rådgivning inden for alle specialer. Advokatfirmaet ledes af 19 partnere, økonomichef og HR Director.

Kolding har dannet rammen om et af Danmarks mest succesfulde advokatkontorer siden 1972 og Andersen Partners har i dag i alt 100 medarbejdere.

Markant bygning i Koldings centrale Campus-miljø

Plinten blev opført i 2020 af Daugaard Pedersen A/S og tegnet af arkitekt Jesper Thyge Brøgger. Bygningen strækker sig over syv etager og rummer cirka 6.000 m² moderne kontorfaciliteter. 

”Plinten” kommer af, at bygningen står på en plint, der både fungerer som et opholdsrum, et trappe- og passageanlæg samt en parkeringskælder under terræn.

Program
14.45

Ankomst

15.00

Rundvisning hos Nykredit, Global Evolution og Andersen Partners

16.00

 Velkommen

v/ Lene Jæger Klausen, Formand for Foreningen Business Kolding

16.15

Netværk, snacks og lidt godt til ganen på tagterrassen hos Andersen Partners Advokatfirma

17.00

Tak for i dag

Tilmelding



Ja, jeg accepterer betingelserne.

Håndtering af persondata i Business Kolding

Ved tilmelding, accepterer du samtidig, at Business Kolding (dataansvarlig) behandler dine indtastede data i tråd med persondataloven, og på nedenstående betingelser:

  • Dine indtastede oplysninger overføres og gemmes i Business Koldings interne IT-systemer
  • Oplysningerne indsamles og behandles ifm. arrangementshåndtering og efterfølgende erhvervsservice til den pågældende virksomhed
  • Oplysningerne gemmes i min. 5 år efter arrangementet, jfr. gældende lovgivning, herunder regnskabsloven
  • Eventuelle deltagerlister (navn og virksomhed) kan distribueres til arrangementets deltagere, samt oplægsholdere
  • Ved nogle arrangementer vil der blive taget billeder og video, som bruges ifm. medie- og presseomtale, og på Business Koldings hjemmeside og sociale medier
  • Oplysningerne behandles udelukkende af medarbejderne hos Business Kolding og videresælges ikke til tredjepart
  • Du har iflg. persondataforordningen ret til indsigt, sletning eller blokering af registrerede data eller indsigelse, og berigtigelse af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen
  • Du kan klage over behandlingen af personoplysninger til Datatilsynet

Læs mere om Business Koldings persondatapolitik eller kontakt Business Kolding, Sdr. Havnegade 7, 6000 Kolding. Tlf. 76 33 21 11, info@businesskolding.dk.

Allerede medlem eller nysgerrig på hvad Foreningen kan? 
Til BusinessBar samler vi virksomhederne i uformelle rammer og med fokus på netværk på tværs. Her møder du andre erhvervsfolk, som måske kan blive din næste samarbejdspartner eller kunde… eller måske en du kan sparre med, om muligheder og hverdagens udfordringer.

Som medlem af Foreningen Business Kolding er du velkommen til at invitere gæster med, så de kan få en forsmag på det stærke erhvervsnetværk som vi tilbyder. Du er også velkommen, hvis du overvejer et medlemskab, men gerne vil vide mere om Foreningen Business Kolding, hvad vi kan gøre for dig og møde nogle af de andre medlemsvirksomheder.

04. september 2025
kl. 14:45 - 17:00
Plinten
Buen 9
6000 Kolding
Tina Nikolajsen
tn@businesskolding.dk
+45 2159 0221