Ansættelse af en højtuddannet kan være den bedste måde at fremtidssikre din virksomhed på – og samtidig en oplagt mulighed for at få tilført ny viden.
Business Kolding tilbyder hjælp og sparring i samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner i Kolding, når der skal tænkes nye kompetencer ind i virksomheden.
Business Kolding giver dig nem adgang til de højtuddannede og kan være med til at afklare, hvor og hvordan en højtuddannet kan være en fordel for din virksomhed.
Vi er i tæt kontakt med de faglige miljøer og er opdaterede med udviklingen på de enkelte studieretninger. I kan derfor altid hente inspiration til, hvilke kandidater der matcher netop jeres behov.
Business Kolding tilbyder:
- Afklaring af, hvilke arbejdsopgaver en højtuddannet helt konkret kan varetage i din virksomhed
- Hjælp til formulering af stillingsbeskrivelse
- Opslag af stillingen i KarriereCentrets Job- og CV-børs
- Information om tilskudsordninger i forbindelse med ansættelse af højtuddannede
- Sparring i ansættelsesprocessen, f.eks. i forhold til ansøgninger og samtalen