Meta-platformen (Facebook & Instagram) er stadig en af de mest effektive annonceringskanaler – også selvom du ikke har et stort marketingbudget.
I dette oplæg dykker vi ned i, hvordan du får mest muligt ud af dine annoncekroner på Meta. Du får konkrete værktøjer og metoder, som hjælper dig med at skabe synlighed, engagement og konverteringer – uden at sprænge budgettet.
Louise fra ASENTO præsenterer praktiske eksempler fra både B2C og B2B cases og viser, hvordan små budgetter kan give stor effekt, hvis man bruger algoritmen rigtigt og ved, hvor man skal skrue.
Du kommer hjem med:
- Indblik i hvordan Meta-algoritmen fungerer
- Konkrete tips til annoncering med små budgetter
- Strategier til målretning, kreativt indhold og kampagneopsætning
- Inspiration fra cases med både B2B og B2C perspektiver
Oplægget er for dig, der:
Er marketingansvarlig, sidder med SoMe-annoncering eller er ejerleder – og gerne vil lære, hvordan du får større effekt af din indsats på Meta, uden at bruge flere penge.
Underviser
Louise Ohlsen fra Asento rådgiver hver dag virksomheder i alle størrelser om, hvordan de får succes med annoncering på Meta – med særligt fokus på budgetoptimering, effektmåling og praktisk implementering. Erfaringen spænder fra startups til etablerede brands – med ét fælles mål: mere værdi for pengene.
Marketing à la Carte
Marketing à la Carte præsenterer et menukort spækket med lette marketingemner, så du frit kan sammensætte lige præcis den menu, der passer til dig og din virksomhed. I otte serveringer kan du få en smagsprøve på forskellige marketingdiscipliner - alle tilsat en god portion netværk, sparring, faglig viden samt en lang række praktiske fif, som du kan gå hjem og bruge i din markedsføring med det samme.