Denne workshop er målrettet meget øvede Canva-brugere, der allerede arbejder rutineret i Canva og ønsker at bruge værktøjet mere professionelt, konsekvent og strategisk.
NB! Denne workshop er fuldt booket. Du kan tilmelde dig ventelisten og få besked, hvis der bliver ledige pladser.
Fokus er ikke på grundlæggende funktioner eller flere features, men på hvordan du arbejder i Canva, og hvilke grafiske valg der reelt gør en forskel for kommunikation, forståelse og salg.
På workshoppen arbejder vi bl.a. med:
- avancerede arbejdsgange og struktur i Canva
- bevidste grafiske valg, der styrker budskabet frem for at støje
- prioritering og forenkling i design (hvad skal med – og hvad skal væk)
- grafiske greb, der øger klarhed, opmærksomhed og handling
- Canva’s begrænsninger – og hvornår værktøjet er (og ikke er) det rette valg
Undervisningen er praksisnær og foregår i et fælles tempo, hvor deltagerne arbejder med egne designs og afprøver greb og arbejdsmåder undervejs.
Workshoppen forudsætter, at deltagerne allerede:
- arbejder selvstændigt i Canva
- er trygge ved opsætning, skabeloner og design fra bunden
- bruger Canva aktivt i deres arbejde (fx kommunikation, markedsføring eller formidling)
Workshoppen er ikke et introduktionskursus og henvender sig ikke til begyndere.
