Tag med på en guidet rundtur i udstillingen MADE IN KOLDING og dyk ned i fortællingen om kommunens erhvervshistorie. Du får også mulighed for at få et eksklusivt indblik i visionerne for Fremtidens Staldgården – et nyt kulturhistorisk kraftcenter.
MADE IN KOLDING fortæller historien om nogle af de virksomheder og produkter, der er blevet skabt i Kolding fra slutningen af 1800-tallet til i dag. Måske du kan nikke genkendende til legetøjet Bilofix eller til Diesella-knallerten?
Museumsinspektør Louise Klinge fra Museum Kolding guider dig gennem udstillingen og fortæller om Koldings kreative arv – fra jernindustri til fint kunsthåndværk og design.
Museets samling rummer en bred vifte af genstande, der viser byens og erhvervslivets alsidighed. Koldings placering som et geografisk knudepunkt midt i Danmark har gjort byen attraktiv for iværksættere. Nogle af de historiske virksomheder eksisterer fortsat, mens andre er forsvundet eller har fundet nye former. Alle har de på hver sin måde bidraget til at skabe det erhvervsliv, vi kender i dag.
Fremtidens Staldgården - et kulturelt kraftcenter
Museum Kolding har ambitiøse planer om at skabe et nyt imponerende kulturhistorisk museum på Staldgården i Kolding.
Her skal byens lokale fortællinger kobles sammen med større begivenheder i Danmark og verden.
Vil du høre mere om planerne og få et smugkig bag kulisserne? Museumsdirektør Rune Lundberg løfter sløret for visionerne og de spændende muligheder, som det kommende museum vil bringe.
Velkommen til Staldgården og Museum Kolding
Rundvisning 1: MADE IN KOLDING ved Museumsinspektør Louise Klinge
Rundvisning 2: Fremtidens Staldgården ved Museumsdirektør Rune Lundberg
Netværksamtaler
Tak for i dag