Internationale ingeniørstuderende fra AAU – Aalborg/Esbjerg, AU – Aarhus/Herning, SDU – Odense/Sønderborg og VIA University college Horsens gæster Billund. De er på deres sidste semester og klar til at bidrage med innovative løsninger i jeres virksomhed.
Et bredt samarbejde i trekantområdet
Erhvervsrådene i Trekantområdet, de 7 universitetsenheder i Jylland og på Fyn og Trekantområdet Danmark er gået sammen om at sikre tiltrækningen af fremtidens arbejdskraft. Dagen afholdes i regi af projektet A state of Denmark – Talent to a green Denmark.
Hvorfor skal din virksomhed prioritere at deltage?
- Direkte adgang til specialiseret talent – Mød ingeniørstuderende med den nyeste viden og ideer til innovative løsninger.
- Globalt perspektiv og konkurrencekraft – Internationale medarbejdere tilfører indsigt i nye markeder og globale trends.
- Innovation gennem mangfoldighed– Forskellige faglige og kulturelle baggrunde skaber stærkere problemløsning og øget kreativitet.
- Employéer branding og talenttiltrækning – Positionér virksomheden som en attraktiv arbejdsplads for fremtidens ingeniører.
Det praktiske
Sprog: Kommunikationen foregår på engelsk.
Forberedelse: Beskrivelser af jer som virksomhed, og hvad i søger, konkrete stillingsopslag, evt. virksomhedscases, de studerende kan arbejde med, og hands on-materiale.
På dagen: Et højbord pr. virksomhed, strøm og plads til et par roll-ups.