Business Koldings adm. direktør, Morten Bjørn Hansen, vil hver måned skrive en klumme i Ugeavisen. Denne gang er der fokus på entreprenørskab.
29. januar 2019
Fonden for Entreprenørskab måler hvert år, hvor gode de enkelte kommuner er til at sikre, at børnene lærer noget om entreprenørskab og foretagsomhed.
Det er vi gode til i Kolding. Rigtigt gode.
I skoleåret 2017/2018 var der således 5.254 grundskoleelever i Kolding kommune, eller 43 procent af målgruppen, der modtog entreprenørskabsundervisning. Det gav Kolding en 3. plads sammenlignet med de andre kommuner – kun overgået af Ikast-Brande og Billund kommuner.
En af grundene til det flotte resultat er alle folkeskolernes deltagelse i projekt Edison – en opfinderkonkurrence for 6. klasse afholdt af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med IBC. I 2018 var alle folkeskoler tilmeldt, og vi havde et elevhold, der blev nr. 3 til landsfinalen.
Men også ude på skolerne er der stor aktivitet. Business Kolding hjælper skolerne med at afholde Løvens Hule arrangementer, sørger for kontakt til virksomheder i projekt Industrien som Karrierevej og hjælper med at finde virksomheder til adoptionsforløb og praktikpladser.
Og hvorfor er det så vigtigt, at børnene lærer om entreprenørskab?
Det er vigtigt, fordi fremtidens arbejdsmarked efter alt at dømme vil kræve nye kompetencer. 21. century skills hedder det på udenlandsk, og det vil vi høre meget mere om de kommende år.
Historisk er menneskelige arbejdsopgaver, som krævede manuelle kompetencer, løbende blevet udskiftet til fordel for maskiner – som traktorer, værktøj, lastbiler, fabriksudstyr – med kraftigt stigende produktivitet som følge til gavn for hele samfundet.
Omstillingen krævede et kolossalt løft af uddannelsesniveauet i befolkningen. I 1950 var det mindre end 10 procent af eleverne som fortsatte på en gymnasial uddannelse efter folkeskolen. I dag er det lige knap 75 pct., som går på en gymnasial uddannelse, når de er færdige med 9. eller 10. klasse.
Det har ligget på rygraden af forældrene, at hvis bare deres børn fik en uddannelse, så skulle de nok klare sig på arbejdsmarkedet.
I dag er det den digitale udvikling, der på ny kræver en uddannelsesmæssig revolution. Mange af de arbejdsopgaver, som i dag løses af veluddannede medarbejdere, vil i fremtiden kunne håndteres af computere. Det vil variere fra branche til branche, hvor meget computerne og deres software overtager – men ingen går forbi.
Hvis arbejdsopgaven løses inden for et sæt regler, der kan beskrives i detaljer, kan en computer hurtigere og billigere løse opgaven. Som simple juridiske vurderinger, bogføringsopgaver, journalistiske sportsreferater, for bare at nævne nogle få eksempler.
I stedet for at føle os truet af potentialet, skal vi se det som en kæmpe mulighed. Det er ikke jobbet der overflødiggøres, men arbejdsopgaver indeholdt i jobbet i dag. Og det vil frigøre menneskelige ressourcer til at arbejde mere med det, som vi (stadigvæk) er bedre til end computerne. Det handler blandt andet om kreativitet og innovation, hvilket er forudsætninger for entreprenørskab.
I det 20. århundrede var der kun råd til, at særligt udvalgte på arbejdspladsen kunne være innovative og leve af at tænke. I det 21. århundrede vil det være en arbejdsopgave for de fleste.
Derfor ser vi i disse år, hvordan undervisningen i folkeskolerne er under forandring. Gårsdagens kompetencer matcher ikke morgendagens behov godt nok
Og derfor skal vi stræbe efter at blive nummer 1 på listen over kommuner, der lærer børnene om entreprenørskab.
