I forbindelse med en omstrukturering i LM Wind Power er et større antal medarbejdere i Kolding fritstillet pr. 1. maj 2024. Derfor afholder Business Kolding og Kolding Kommune i samarbejde med LM Wind Power en matchday, hvor I kan møde de fritstillede medarbejdere, hvis I har et aktuelt rekrutteringsbehov.
På dagen vil de fritstillede medarbejderne fra LM Wind Power have mulighed for at hilse på jer som virksomhed, og eventuelt aflevere et cv eller aftale at tale videre, hvis det har interesse.
I vil som virksomhed få jeres eget cafebord, hvor det er muligt at have materiale, en roll-up eller andet relevant stående.
Det forventes, at der kommer mellem 80-120 medarbejdere fra LM Wind Power på dagen, der har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og mange med solid erfaring inden for deres felt.
I kan bl.a. møde:
- Teknikere: Med og uden faglært baggrund. Mange års erfaring. Fra værksteder, test, mekaniske og kemiske test. Erfaring med at bygge prototyper.
- Ingeniører: Flest maskiningeniører (test, design, udvikling i primært komposit), Ingeniører der arbejder med udvikling af forme og produktionsingeniører der har arbejdet med processer og værktøjer.
- Kontor og supportfunktioner: IT-medarbejdere, adm. personale, HR-medarbejdere, salg, EHS og personer der arbejder med produktstrategi.
Har din virksomhed ikke mulighed for at deltage på dagen, tager vi gerne jeres jobopslag med - kontakt Lars Bo Frederiksen på mail lbf@businesskolding.dk.
OBS. Arrangementet er forbeholdt de virksomheder, der har et aktuelt rekrutteringsbehov.