Flere arbejdspladser indfører nu en 4-dages arbejdsuge. Målet er lykkelige, produktive medarbejdere med balance mellem arbejde og fritidsliv. Men er det så simpelt? Og hvad ved vi fra forskningen og de første danske forsøg?

Forsøg med 4-dages arbejdsuge vinder i disse dage frem på både private og offentlige arbejdspladser, i Danmark såvel som internationalt. Forsøgene vækker stor opmærksomhed og er del af en bredere bevægelse, der gør op med et samfund, hvor arbejdet står meget centralt.

Under overskrifter som ’Brænd hamsterhjulet’ og ’Knus kalenderen’ afprøves nye modeller, hvor arbejdet afgrænses og inddæmmes, så der også er plads til andet - og mere - end arbejde i vores liv.

Men holder de høje forventninger i praksis? Lykkes arbejdspladserne med at skabe et Kinder-æg af lykke, produktivitet og balance i livet? Og hvilke udfordringer og dilemmaer opstår undervejs?

Foredraget trækker på historiske eksempler og den nyeste danske og internationale forskning på området. Med afsæt i eksempler og erfaringer fra praksis lægges der op til debat og refleksion om fremtidens liv og arbejdsliv

Arrangementet er en del af forskningens døgn og UGE17.

Arrangementet er gratis, men billetbestilling er nødvendigt, pga. begrænset antal. 

Flere spændende arrangementer fra Business Kolding

Business Kolding inviterer indenfor til oplæg, morgenbrød og netværk. Morgenens tema er Strategisk sparring Læs mere...
Mød din virksomheds nye medarbejdere til "Jobdating" i Kolding - en nem, hurtig og enkel måde, at rekruttere. Læs mere...
25. april 2023
kl. 19:00 - 21:00
Kolding Bibliotek
Lokale "Bryggeriet"
Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Gratis

Arrangementet er afholdt.

Sanne Dewas
sannr@kolding.dk